Cristiano Ronaldo er i den grad bossen til træningen i Real Madrid. Og han vil gerne vise det.

James Rodriguez er hentet til Real Madrid fra Monaco i denne sommer. Men den unge colombianer, der havde stor succes under VM i Brasilien, hvor han blev slutrundens topscorer, skal ikke tro, at han er noget. Det ser i hvert fald ud til at være det signal, som Cristiano Ronaldo gerne vil sende til James Rodriguez, der stadig ikke for alvor har vist sig som en stor gevinst på banen siden skiftet til Real Madrid.

  

Under træningen har det spanske sportsmedie as.com fanget en sekvens, hvor der skal spilles smørklat. Men Ronaldo konstaterer, at der er for mange spillere i hans gruppe, og han beslutter så at sende den unge colombianer over i den anden gruppe. Umiddelbart en rimeligt uskyldig handling, men bedømt på James Rodriguez' fagter er han langt fra tilfreds med at blive smidt ud af Ronaldo-gruppen. Lagt sammen med de udtalelser som Ronaldo er kommet med, om at han ikke tilfreds med sommerens indkøb og frasalg i Real-truppen, tyder det på, at der langt fra er varme følelser mellem de nye holdkammerater.

Bagefter tæller Ronaldo lige efter en gang til - som om han skal retfærdiggøre, at han smed holdets nye stjerne over i den forkerte gruppe.


Se klippet her: