Nu er det officielt, Danmark bliver vært ved Europamesterskaberne i 2020. Og måske er det et varsel om, at noget rigtig stort er på vej. Prøv lige at læs, hvad Pierre-Emile Højbjerg sagde til BT for et par år siden.

- Mit gæt er, at vi i min tid som spiller bliver Europamester. Vi har allerede unge spillere ude i Europa, som gør sig gældende, så jeg tør godt lægge hovedet på blokken. Vi hiver Europamesterskabet i hus i 2020, sagde den dengang 17-årige Pierre-Emile Højbjerg til BT.

Alt tyder på, at fundamentet til den mulige triumf skal skabes på dansk grund. Telia Parken i København skal således danne ramme om tre gruppespilskampe og én ottendedelsfinale.

BT kigger fremad og ser på, hvilke spillere, der kan udgøre Danmarks startopstilling ved Europamesterskabet. Formationen er som udgangspunkt 4-2-3-1-formation. (I parentes er spillerens nuværende klub og alder pr. 1. juni 2020.). Bruttotruppen udgøres af 23 mand.

Landstræner: Michael Laudrup, Lekhwiya, 56 år.

*******************

Målmænd: Kasper Schmeichel (Leicester City, 33 år),

Reserver: Robin Olsen (Malmö FF, 30 år), Nicolai Larsen (AaB, 29 år).

*******************

Forsvar: Peter Ankersen (Red Bull Salzburg, 29 år) , Jores Okore (Aston Villa, 27 år), Andreas Christensen (Chelsea, 24 år), Nicolai Boilesen (Ajax, 28 år)

Reserver: Daniel Wass (Evian Thonon Gaillard, 31 år), Simon Kjær (Lille, 31 år), Jannik Vestergaard (Hoffenheim), Riza Durmisi (Brøndby, 26 år)

*******************

Midtbane: Pierre-Emile Højbjerg (Bayern München, 24 år), Lasse Vigen (Fulham, 26 år), Uffe Bech, (FCN, 27 år), Christian Eriksen (Tottenham, 28 år), Viktor Fischer (Ajax, 25 år)

Reserver: Lucas Andersen (Ajax, 25 år), Kasper Kusk (Twente, 28 år), Andrew Hjulsager (Brøndby, 25 år)

*******************

Angreb: Yussuf Poulsen (RB Leipzig, 26 år)

Reserver: Nicklas Bendtner (Wolfsburg, 32 år), Nicolai Jørgensen (FC København, 29 år)