Over 50.000 optændte engelske fans og et miskmask af 8.000 danskere bosat i England - på mægtige Wembley i London.

Hjemmebanefordelen var til at tage at føle på - og høre - i EM -semifinalen mellem Danmark og England, som blandt andet fik tildelt et tvivlsomt straffespark.

De rød-hvidklædte fans bag det ene mål leverede ellers en heroisk indsats på linje landsholdet, som tvang de engelske superstjerner ud i forlænget spilletid i 2-1-nederlaget. Men Kasper Hjulmand mener, at den massive støtte og de hjemlige omgivelser havde en positiv betydning for England:

»For mig er det bare fedt, men selvfølgelig kunne jeg godt have tænkt mig, at det var, som det er normalt til knockoutkampe, at den ene halvdel er rød og hvid, mens den anden halvdel var engelske fans. Det var mere som en hjemmekamp,« siger landstræneren:

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Alt var lagt i scene til at være en hjemmekamp for England. Og det var ikke kun med fansene, at det var det, men også hele setuppet.«

Hjulmand ærgrer sig over, at ccoronarestriktionerbetød, at ingen roligans fra Danmark kunne rejse til London for at støtte landsholdet, siger han:

»Men jeg tror kun, at det fik os op på stikkerne. Alle nyder, at der er fans på lægterne. Men selvfølgelig kunne vi godt have tænkt os, at der var 30.000 danskere, der havde haft mulighed for at være her.«

Martin Braithwaite er på linje med sin træner, men nød trods nederlaget den helt vilde atmosfære, som de 60.000 fans leverede på England nationalstradion.

»Som fodboldspiller vil du spille foran fans. Uden dem er det ikke det samme. Men selvfølgelig ville vi gerne have haft flere danskere på stadion, nu hvor det var en semifinale. Når man spiller på hjemmebane, kan fansene jo også få indflydelse på kampen,« siger angriberen, som nu kan se frem til sommerferie efter Danmark EM-exit.