Der er få mennesker, der fylder så meget på et hold, som Lars Høgh fylder på det danske landshold. Selv når målmandslegenden ikke er med.
Den fynske Høgh, der normalt svæver rundt med sit sociale sind som både målmandstræner og humørspreder i landsholdslejren, er ikke med denne gang. Men han blev alligevel hyldet efter Danmarks 3-1-sejr over Færøerne med et banner holdt af landsholdsspillerne.
Og der er ingen tvivl om, at Lars Høgh er savnet i lejren, som han ikke er en del af denne gang på grund af sin kræftsygdom.
»Det er vildt, så meget han fylder. Jeg har kendt Lars gennem mange år – også fra FC Nordsjælland. Lars er ikke bare en målmandstræner, der træner målmændene, og så er det. Han fylder noget på den gode måde rent menneskeligt for alle spillere,« siger Kasper Hjulmand.
For landstræneren betyder Lars Høgh så meget, at det ikke er hverken stjernestunder i Parken, Amsterdam eller Wembley, der bliver trukket frem som de mest mindeværdig fra en magisk landsholdssammenhæng.
»Når jeg kigger tilbage på denne sommer, vil mange sikkert tænke på kampen mod Rusland og alle de ting. Jeg tænker på de stunder, jeg har siddet ude med Lars tidlig morgen efter en kamp og set solen gå op, mens vi sludrede om alt muligt. Sådan har jeg det med Lars, og sådan tror jeg, at alle vil have det med Lars. Han har en evne til at være ekstremt nærværende og have stor betydning for de mennesker, han har omkring sig.«
Kasper Hjulmand er til at læse på følelsesregisteret, når han først rammer et samtaleemne, der rører noget i ham. Landstræneren har tydeligvis også masser af følelser investeret i den kræftsyge Lars Høgh, som det seneste stykke tid har fortalt om, hvordan sygdommen ikke længere giver ham år, men måneder at leve i.
»Det påvirker os sindssygt meget. Vores tanker er hos ham. Vi taler både meget med og om Lars. Vi gør alt, hvad vi kan, for at få flest minutter sammen med Lars. Jeg har selv personligt også kørt til Kerteminde i tide og utide. Jeg holder af ham, af Tine og familien,« siger Kasper Hjulmand.
Efter et landsholdsår, der også har budt på Christian Eriksens kollaps i Parken, er Kasper Hjulmand ekstremt stolt over, hvad hans landshold er i stand til at kapere af følelsesmæssige udfordringer.
»Det fortæller igen, at den her gruppe bare er i stand til at tåle alt. Jeg ville normalt sige, at man ikke kunne have en, der er så syg, med i den seneste meget vigtige samling. For når man spiller fodbold, skal man faktisk have følelsen af, at det handler om liv eller død. Og når så en af vores bedste venner kæmper med det, kan det måske godt forstyrre følelsesmæssigt -–og på intensiteten og den fokusering, der skal være. Men det kan vi godt tåle,« siger Hjulmand og fortsætter:
»Vi kan godt sidde herinde og tale om det og med Lars, for så bagefter at gå ud og være fuldstændigt fokuserede. Det er meget specielt. Jeg kan slet ikke forestille mig andre hold eller andre steder, hvor man kan sådan noget.«
Lars Høgh er en levende legende. Det skal man ikke følge intensivt med i fodbold for at forstå. Han har selv stået i kassen på landsholdet og siden været med til at forme de bedste danske målmænd.
Men vigtigst af alt giver han ifølge Hjulmand ekstremt meget af sig selv.
»Han er en kæmpe inspiration for mig i forhold til, hvordan man kan leve et liv præget af optimisme og positivisme. Selv i den situation han er i nu, og de omstændigheder der er omkring Lars nu, er han i stand til at angribe livet positivt,« siger Hjulmand.
