Herrelandsholdet har altid en fast base, når de spiller landskampe på dansk grund.

Det er på Marienlyst Strandhotel, hvor de mange danske stjerner skal slappe af og få tiden til at gå, mens de venter på det næste træningspas eller den kommende landskamp.

Forud for testkampen mod Schweiz lørdag i Parken, havde landsholdet en kendt gæst på besøg, der var med dem i en tur i sauna.

Det kunne man se på en story på Kasper Schmeichels Instagram-profil, hvor sangeren pludselig tonede frem på et billede med de svedende landsholdsstjerner.

Foto: Instagram/Kasper Schmeichel
Vis mere

Med i sauna var sanger og sangskriveren Malte Ebert, der på lørdag netop har en koncert, som han skal spille på Marienlyst Strandhotel.

I en mail til B.T. skriver DBU, at spillerne ofte får besøg af venner og bekendte, og at Malte Ebert er ven med flere af spillerne - og det var derfor, at han var med dem en tur i sauna.

Malte Ebert brød igennem med projektet Gulddreng, hvor han havde det ene hit efter det andet, som røg til tops på hitlisterne herhjemme.

Senere blev Gulddreng-projektet lagt i graven, hvorefter han blev genoplivet i 2021 med en EM-sang med titlen 'Helt sikker,' som i bund og grund handlede om, at det var helt sikkert, at Danmark ville vinde EM.

Det blev desværre ikke tilfældet, men sangen endte med at udkonkurrere den officielle EM-sang af Alphabeat i antal afspilninger. Banden stod bag 'Danmarks Dynamite,' som blev lavet og sunget i samarbejde med herrelandsholdet.

Derfor kan det spekuleres i, om Malte Ebert - eller måske Gulddreng - skal stå bag den officielle danske EM-sang til sommerens slutrunde i Tyskland.

DBU vil dog ikke komme nærmere ind på dette, men konstaterer blot, at hvem der står bag dette års officielle EM-sang, bliver offentliggjort til maj.