Lionel Messi høster stor ros for sin præstation mod Ajax i onsdagens Champions League-kamp mod Ajax Amsterdam. Messi scorede to mål og tangerer dermed Rauls rekord med 71 mål i Champions League øjemed.

Både holdkammeraterne og Barcelonas træner Luis Enrique måtte igen finde de rosende ord frem, da de efter kampen skulle beskrive den lille argentiners præstation.

- Er Messi den bedste spiller nogensinde? Så absolut. Han er den bedste spiller jeg, både som spiller og som træner, nogensinde har set, sagde Barcelona-træneren efter kampen ifølge Reuters.

At Messi har scoret 71 mål i Champions League er imponerende, hvad mere imponerende er, at han har gjort det på kun 90 kampe, hvilket er 54 kampe færre end Raul, der brugte 144 kampe på at score sine 71 mål.

- Jeg er så glad på Leos vegne, fordi han arbejder hårdt for holdet, og fordi han er nummer et - den bedste, sagde Barcelonas Xavi efter kampen.

- Leo har meget frie tøjler sammen med de andre oppe foran, men det er også vigtigt, at de hjælper til defensivt. I denne klub knokler alle, og når alle gør det, så fungerer holdet, fortsatte Xavi og understregede dermed, at holdet også spiller en vigtig rolle i Messis succes.

Messis og Rauls rekord kan dog hurtigt blive slået. Argentinerens evige rival, Real Madrids portugisiske målmaskine, Cristiano Ronaldo, har på nuværende tidspunkt 70 scoringer og skal blot score to gange for at slå rekorden.

Barcelona er med sejren over Ajax Amsterdam videre til ottendedelsfinalerne Champions League, selvom der stadig resterer to kampe i gruppespillet.