I tirsdagens Champions League-premiere vandt Paris Saint-Germain 2-0 over Malmö FF, men nederlaget var dog stadig en personlig optur for den svenske målmand Johan Wiland.

På trods af nederlaget var der rosende ord til Wiland, som har fået en plads på BBCs bud på et 'Rundens hold' i Champions League - og han høster i øvrigt anerkendende ord i mange internatioale medier.

»Malmø-målmanden havde en oplevelsesrig aften i den franske hovedstad, hvor hjemmeholdet skød 22 gange mod mål. Hvis det ikke var for den 34-årige svenske målmand, havde resultatet set anderledes ud,« skriver engelske BBC om Wiland.

Svenskeren tog skud efter skud og var selv godt tilfreds med sin præsentation på banen.

»Jeg står der kun for at redde bolde, det er det, jeg er her for. Men ja, dagen gik godt,« sagde Wiland til Evening Post efter kampen.

Læs også:

Det er ikke kun BBC, der kommer med rosende ord. David Luiz fra PSG, der under kampen var tæt på at heade bolden i mål, var også imponeret over målmanden.

»Han spillede en stor kamp, ​​og jeg håber ikke, at han redder alle mine bolde, når vi mødes igen i Sverige,« fortalte Luiz til Evening Post tirsdag aften.