I weekenden blev der skrevet et nyt kapitel i engelsk fodbold. Det skete da det kvindelige fodboldlandshold spillede den første kamp på Wembley stadion. Modstanderen var Tyskland og hele 45.619 tilskuere havde fundet vej til det berømte stadion.

Tyskerne vandt kampen 3-0. Men kampen har tilsyneladende alligevel haft gjort et fornøjeligt indtryk på waliseren David Hickey, som efter at have set kampen på tv, skrev et kort og præcist læsebrev, der efterfølgende har fået et liv på de sociale medier.

- Jeg så England-Tyskland mødes i kvinde-fodbold på tv. Hvorfor blev den lige vist? Piger kan ikke spille fodbold. De kender ikke engang de grundlæggende regler.

- Når de bliver tacklet, rejser de sig op. De foregiver ikke at komme til skade. De filmer ikke. De får ikke modstandere udvist. De slås ikke med hianden, når der er hjørnespark.

- Men værst af alt, de skændes ikke med dommerne. Som enhver fjols der har set mændenes Premier League ved, at det er ikke sådan man spiller fodbold, skriver Hickey i læserbrevet.

Det oser selvfølgelig af ironi. Men derfor kan det godt være, at de mandlige Premier League-stjerner kunne lade sig inspirere af deres kvindelige kollegaer.