Det danske fodboldlandshold er fanget i en tilstand af uvished. EM-skæbnen afhænger af udfaldet af Armenien-Albanien søndag. Her tror danskerne på nødhjælp.
Landsholdet er fanget i et midlertidigt limbo. Og nej, det er ikke den festlige dans, du kender fra gymnasierfesterne, vi snakker om her. Det er det kedelige limbo, hvor man hverken ved, om man er købt eller solgt, hvor man ikke ved, om man skal i EM-himlen eller i EM-helvedet.
Sådan ser virkeligheden nemlig ud for det danske fodboldlandshold, der i går igen var at finde på dansk jord i Helsingør efter 0-1-nederlaget til Portugal torsdag aften.
Søndag venter Frankrig i en testkamp, hvor danskerne kort inden finder ud af, om de kvalificerer sig direkte til EM eller skal ud i to playoff-kampe. EM-pladsen sikres, hvis Armenien tager point fra Albanien i deres indbyrdes opgør, som landstræner Morten Olsen har absolut ingen planer om at se sammen med holdet.
»Nej, det skal vi ikke. Jeg vil have det forfærdeligt med at se kampen. Jeg vil bare have resultatet, og så går vi ind og spiller. Det er det, vi gør. Og så skal vi bruge kampen mod Frankrig til at komme videre. Om det så er testkampe eller playoff-kampe, vi skal ud at spille i efteråret,« lyder det fra landstræneren om EM-chancerne.
Morten Olsen har været flere gange udtrykt utilfredshed med afgørelsen i den såkaldte drone-sag, hvor albanerne fik tildelt en sejr over Serbien og dermed en matchbold i kvalifikationen. Men han er anderledes stille omkring kampen mellem Armenien og Albanien. »Det har jeg ingen kommentarer til,« siger landstræneren, der dog har tiltro til armenerne.
»Jeg har set, de har sparet nogle spillere i Frankrig, så spiller de i Armenien, er de en del stærkere, end det hold der mødte Frankrig (og tabte 0-4, red.). Henrikh Mkhitaryan spillede også kun en time, så han har også vel kræfter tilovers,« siger Morten Olsen.
Landsholdsfører Daniel Agger indrømmer, at holdet er frustreret over den situation, man befinder sig i.
»Det er ikke sjovt ikke at vide, om man er købt eller solgt. Det må vi acceptere, og det gør vi også. Jeg tror, det er en 50/50-kamp mellem Armenien og Albanien. Vi kan ikke gøre mere, vi har spillet vores kampe og vi står i en situation, vi havde håbet på, vi ikke stod i. Men nu er vi her, og vi kan kun se til,« konstaterer Daniel Agger.
Frygten om aftalt spil i opgøret er ikke noget, han er bekymret for.
»Armenien havde heller ikke noget at spille om mod os, og der gav de sig i hvert fald alt, hvad de kunne. Så det tror og håber jeg også på, at de gør igen,« siger anføreren, der bakkes om af midtbanemanden William Kvist.
»Det regner jeg ikke med. Skulle vi spille mod Sverige, ville vi også gerne slå Sverige. Jeg tror ikke, de kunne sende noget Wasa-knækbrød herover, der ville ændre på det,« griner han og tilføjer.
»Jeg tror på det. Jeg håber først og fremmest, men jeg tror også, der er en mulighed. Det er klart, at Albanien har alt at spille for, Armenien måske knapt så meget. Det er de heldigvis lidt vant til ikke at have. Vi må krydse fingre.«
