En fantastisk redning fra Kasper Schmeichel med bare 10 minutter tilbage sikrede Leicester alle tre point i bundbraget ude mod Burnley. Den danske landsholdskeepers reflekser var dermed være stærkt medvirkende til, at Leicester endelig rykkede op over nedrykningsstregen.

»En absolut superb redning fra @kschmeichel1 sikrer Leicesters føring,« skrev BBCs ekspert og Leicester-fan Gary Lineker efterfølgende på Twitter.

Han var tidligere i kampen gået til den forkerte side, da Matt Taylor på straffespark havde mulighed for at bringe Burnley foran, men her reddede stolpen Leicester og den danske keeper. I stedet kunne Jamie Vardy fra en meters afstand skubbe bolden over mål til Leicester-føring.

Det blev kampens eneste mål, og dermed har Leicester vundet de sidste fire kampe i træk og er nu rykket over nedrykningsstregen efter at have tilbragt 104 dage på sidstepladsen.