Hele tre Liverpool-spillere er nomineret til sæsonens spiller i Premier League for 2013-2014.

Anfører Steven Gerrard, Daniel Sturridge og Luis Suarez, alle fra Liverpool, for selskab af Chelseas Eden Hazard, Manchester Citys Yaya Toure og sæsonens helt store overraskelse Adam Lallana fra Southampton i feltet af kandidater til årets spiller i Premier League.

Liverpool står med gode chancer for at tage klubbens første mesterskab i 24 år, og det afspejler sig med hele tre nomineringer, på den liste den engelske spillerforening PFA fredag offentliggjorde.

The PFA har siden 1973-1974-sæsonen kåret årets spiller i den bedste engelske række. Sidste år gik prisen til den nuværende Real Madrid-spiller Gareth Bale, som inden skiftet til Spanien optrådte for Tottenham. På årets liste er der kun én tidligere vinder. Steven Gerrard. Han vandt prisen tilbage i 2006.

Skulle det ikke lykkedes for Hazard eller Sturridge at vinde prisen, så kan de glæde sig over, at de også er nomineret til sæsonens bedste unge spiller. Her skal de konkurrere med Evertons Ross Barkley, Aaron Ramsey fra Arsenal, Liverpools Raheem Sterling og Luke Shaw fra Southampton.