Brendan Rodgers var nede i et dybt hul og frygtede, hans trænerkarriere var forbi, inden den var kommet ret langt. Onsdag aften er han tilbage på den øverste top, når han står i spidsen for Liverpool mod Real Madrid i sin største kamp som manager.
Dette er ikke et interview, der bare er foregået over en hurtig kop kaffe. Forløbet har varet over et år og er baseret på personlige samtaler, presseseancer og flere interviews med Brendan Rodgers selv, for den 41-årige Liverpool-manager har intet imod at bruge lang tid på noget, hvis det kan føre til et godt resultat. Slet ikke, når det handler om åbenhed.
Sådan er det ikke i andre Premier League-klubber. Her er træningen hermetisk lukket, spillerne er isoleret fra pressen, og i de fleste klubber er der kun adgang til manageren et par dage før en kamp.
Brendan Rodgers har lige fra første dag i klubben udfordret det mønster og ønsket mere åbenhed i Liverpool, som man også så i dokumentarserien ‘Being Liverpool’, der tog seerne med om bag kulissen i Liverpool helt fra Rodgers’ tiltrædelse i sommeren 2012 og frem til begyndelsen af Premier League-sæsonen. Han har i perioder givet sig tid til at snakke med lokale journalister på sit kontor på træningsanlægget i Melwood i ugens løb, og han holder længere presseseancer end kollegerne. Ting, der ville være helt utænkelige i eksempelvis Chelsea med José Mourinho.
- Hvis vores fans skal blive klogere på os, og hvad vi arbejder med, er vi nødt til at gøre det igennem pressen. Et åbent og tillidsfuldt forhold til journalisterne er min indgang til tingene. Mange gange kan jeg også give noget baggrund, så journalisterne ikke skriver noget forkert. For mange historier i fodboldpressen skabes af rygter og folk, der løber videre med noget, de lige har overhørt, mener Rodgers.
Liverpools manager er begejstret for at tale. Han har stadig spor af den accent, hans fødsel og opvækst i Nordirland er skyld i. Som 18-årig fik han som hårdtslående forsvarer kontrakt med Reading i England. Men blot to år senere måtte han opgive alle drømme om livet som professionel fodboldspiller. En kronisk knæskade sluttede karrieren, før den overhovedet var kommet i gang.
Brendan Rodgers blev i Reading som ungdomstræner og begyndte at rejse rundt i Spanien for at dygtiggøre sig som træner og lade sig inspirere af den spanske spillestil. Det endte med, at han via et nyopbygget netværk havnede i Chelsea, fordi José Mourinho og Steve Clarke ville have ham til London-klubben som ungdomstræner. To år senere blev han forfremmet til reserveholdstræner i Chelsea. Hans karriere på trænerbænken havde allerede overhalet spillertiden. En karriere, der onsdag aften topper, når han som cheftræner for Liverpool står over for ingen ringere end Real Madrid.
Det var Watford, der i 2008 gav Brendan Rodgers det første managerjob på topniveau. Klubben lå i The Championship, men skulle sådan set bare overleve i rækken. Trods en forfærdelig sæsonstart med blot to sejre i de første ti kampe, vendte Rodgers det, og holdet endte midt i tabellen. Så var det, at gammel kærlighed blussede op igen. Reading var i den anden ende af røret. Nu var det managerjobbet, der var ledigt i klubben. Men herfra var det frit fald for Rodgers, der hidtil havde undgået voldsom modgang i karrieren. Det fik han nu - med bonusrater oveni - i tiden i Reading.
Efter blot seks måneder i klubben forlod Rodgers jobbet. Han blev reelt fyret, men officielt var parterne enige om at ophæve samarbejdet. Det var december 2009. Brendan Rodgers stod pludselig uden job. Uden sikkerhedsnet. Uden noget at stå op til. Det gav mørke tanker liv i hovedet på ham.
- Alternativet var for mig at blive akademidirektør i Reading. Det var ikke dér, jeg selv følte, at jeg var på vej hen. Jeg tænkte, at jeg var nødt til at vise mod og tro på mig selv og selv forlade klubben. Men det satte også skub i en masse usikkerhed, fortæller Brendan Rodgers og tilføjer:
- Når du forlader et job, føler du dig altid uundværlig. ‘De kan ikke klare sig uden mig. Der må stå folk i kø for at tilbyde mig et job’. Men livet er mere kynisk, medmindre man måske hedder Cristiano Ronaldo, for livet gik videre uden mig. Jeg tog en puster i Dubai på det tidspunkt, men så begyndte jeg at søge i mit netværk. Jeg begyndte at skrive til nogle klubber, visse langt nede i rækkerne. Men jeg kunne ikke engang få en jobsamtale et sted. Jeg nåede til et punkt, hvor jeg var sikker på, at jeg var færdig i fodbold.
Midt i det hele kom det næste chok for Brendan Rodgers, da hans mor døde i februar 2010.
- Det var svært at holde modet oppe på det tidspunkt. Jeg stod med en dyb sorg over min mors død, og samtidig vaklede hele mit fundament under mig. Fodbold var alt, hvad jeg havde kendt til, siden jeg var knægt, og det var en skræmmende tanke, hvis jeg skulle tage skridtet ud af fodbold og arbejde med noget andet.
Brendan Rodgers formåede dog at holde sit navn lidt varmt ved blandt andet at hjælpe Roberto Mancini i Manchester City med nogle opgaver, og det samme gjorde han med Steve McClaren i Twente. Og ud af det blå fire måneder efter moderens død fik han så et opkald fra Swansea.
- Jeg kan huske, jeg sad på McDonald’s med mine børn, da Swansea ringede. Klubben ville gerne have et møde med mig. Få dage senere var jeg manager i Swansea. Så hurtigt vendte livet for mig, og jeg er utroligt taknemlig for, at Huw (Jenkins, bestyrelsesformand, red.) gav mig chancen i en periode, hvor andre ikke rigtigt troede på mig, siger Brendan Rodgers.
- Jeg tror, at det er i kritiske tider i livet, man opdager sandheden om sig selv. Er man en fighter, som nægter at lægge sig ned, eller gemmer man sig under dynen? Jeg lærte meget om mig selv og er stolt over, at jeg aldrig opgav drømmen om at forblive manager. I dag kan jeg bruge rigtigt mange ting fra min livskrise i jobbet i Liverpool. Desværre døde min far også af kræft, efter jeg havde været et års tid i Swansea, og jeg må sige, at de personlige, hårde slag har gjort mig sådan mere hård af natur. Meget mere preller af på mig, fordi jeg har stået med en dyb sorg to gange, påpeger Brendan Rodgers.
Efter to fine sæsoner i Swansea tog han det store skridt til Liverpool. Her brugte han sin første sæson på at implementere sine ideer og ændre spillestilen til at være mere boldbesiddende og angrebsivrig.
Efter en syvendeplads i første sæson tog det fart i sæsonen efter. Liverpool spillede offensivt og scorede masser af mål med målkongerne Luis Suárez og Daniel Sturridge i front. I en periode efter vandt Liverpool 11 kampe i streg, før holdet tabte 0-2 til Chelsea i april i en kamp, der i bakspejlet lignede kampen, da Liverpool tabte mesterskabet på gulvet.
- Vi kan lære meget fra sidste sæson. Vi skal være mere kyniske, mere dominerende mod de andre tophold og være stærkere mentalt. Det er for mig alt sammen noget, man kan rette, mener han.
Selvom Liverpool har indledt den nye sæson vaklende, og det til sommer vil være 10 år siden, Liverpool senest har vundet et trofæ, hvis man ser bort fra sejrene i FA Cup’en i 2006 og Liga Cup’en i 2012, mener Brendan Rodgers, at han har fundet en taktisk model, der igen kan føre Liverpool til tops i Premier League eller Champions League.
- Hvorfor ikke? Alle i den her klub arbejder benhårdt mod samme mål. Jeg er her fra halv syv om morgenen til halv otte om aftenen. Jeg arbejder i døgndrift med hele tiden at finde nye måder at udvikle holdet og spillerne på. Jeg forventer, at spillerne er lige så dedikerede, siger Brendan Rodgers.
Næste skridt mod den største titel, kan han tage onsdag aften. Mod Real Madrid.
