Carlos Tevez og Leonardo Bonucci sørgede for en 2-0-sejr over forfølgerne Lazio.

Med sejren er Juventus hele 15 point foran netop Lazio inden sæsonens sidste syv kampe og stormer dermed mod mesterskab nummer 31.  Lazio gav Juventus nok at lave, men de lyseblå fra Rom kunne intet stille op i det lange løb og måtte slutte kampen i undertal, da Danilo Cataldi fik direkte rødt kort efter en tackling på målscorer Carlos Tevez.

Juventus har vundet den italienske titel 30 gange. Det er kun Inter og AC Milan, der kan være lidt med omkring den bedrift med 18 titler hver.

Nogle Juventus-fans vil påstå, at det reele antal titler vundet er 32, da klubben i midt 00’erne i forbindelse med den såkaldte Calciopoli-skandale i 2006 fik frataget to mesterskabstitler. Juventus og fire andre klubber blev straffet for at påvirke dommerpåsætningen til de enkelte kamp.

Juventus fik den hårdeste straf af alle de involverede klubber og blev dengang tvangsnedrykket. Men nu knap ti år senere er klubben tilbage på toppen af italiensk fodbold.

Det cementerer det solide kandidatur til det italienske mesterskab nummer 31 efter 2-0-sejren over Lazio.