Manchester United har hentet klubløse Victor Valdes til klubben, hvor de vil lade ham træne med.

Den 32-årige spanske målmand kæmper nemlig stadig at komme tilbage i form, efter en grim skade har holdt ude længe. Derfor vil den engelske storklub nu hjælpe ham med at komme i form, mens han leder efter en ny klub.

- Valdes, som er på fri transfer, får sin genoptræning overvåget af klubbens lægestab, før han træner med førsteholdet på vejen tilbage mod fuld kampform, skriver Manchester United på deres hjemmeside.

Victor Valdes har været uden kontrakt siden i sommers, hvor hans kontrakt med Barcelona udløb. Siden har flere klubber haft ham i kikkerten. Heriblandt Liverpool og Bayern München, men også Manchester United, hvor han nu skal træne med, lurer på at tilbyde ham en kontrakt. Det skriver det engelske medie Daily Mail.

Det afhænger dog af, hvordan han præsterer under de træninger, han nu skal gennemgå med klubbens reservetrup.

Valdes nåede mere end 400 kampe med Barcelona  i de 12 år, han var i klubben, inden han besluttede sig for at søge nye græsgange.

Manchester Uniteds nuværende reservemålmand er danske Anders Lindegaard.