Næsten 500 millioner kroner lagde Manchester United i august for at få Angel di Maria til klubben, men oprindeligt ville argentineren gerne have været i Paris Saint-Germain.

Allerede tidligere på sommeren var der en masse snak om, at den driblestærke fløj var tæt på et skifte til den bedste franske række. Her stod nyrige Paris Saint-Germain klar til at overtage ham fra Real Madrid. Skiftet blev dog aldrig til noget, efter sigende pga. reglerne om Financial Fair Play.

Præsidenten i den franske klub, Nasser Al-Khelaifi, afviser dog, at han var kommet til klubben alligevel, da Real Madrid forlangte alt for meget. Det på trods af, at Angel di Maria skulle have været meget interesseret i et skifte dertil.

- Di Maria ville virkelig gerne til Paris. Men selv uden Financial Fair Play havde vi ikke hentet ham, siger præsidenten ifølge det engelske medie.

I stedet havnede argentineren i Manchester United, hvor han nu skal hjælpe klubben med at vende tilbage til tidligere tiders storhed sammen med en anden tilgang Radamel Falcao.