Transfer-sagaen om FC Nordsjællands ghanesiske guldfugl fortsætter - selvom transfervinduet smækkede i torsdag aften.

Nu skriver det troværdige engelske medie The Athletic, at den engelske Premier League-klub Brighton har sikret sig den 19-årige kantraket for 145 millioner kroner.

Lægetjekket skulle være bestået, og Osman skifter til sommer.

Ifølge The Athletic bliver skiftet inden længe offentliggjort.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Vis mere

Det lignede ellers længe, at det var en anden Premier League-klub - West Ham - der ville rende med den eftertragtede ghaneser. 

Men den handel blev forpurret af en mellemmand, der krævede et astronomisk honorar. 

Og i stedet er det så Brighton - der tidligere har haft succes med købet af ivorianske Simon Adingra i FC Nordsjælland - der har sikret sig Ibrahim Osman, der har scoret fire mål og lavet fem oplæg i 39 kampe for den nordsjællandske klub.

B.T. har forgæves forsøgt at få en kommentar fra FC Nordsjælland.