Mandag aften rapporterede den spanske radiostation Onda Cero, at Real Madrid forsøger at nå til enighed med Iker Casillas om at afbryde samarbejdet før tid.

Den 33-årige spanier har kontrakt med den spanske kongeklub to år endnu, men Real Madrid er brændt varme på Manchester Uniteds målmand David De Gea, der har en fortid i Atletico Madrid.

Ifølge Onda Cero bringer Real Madrid De Gea ind som erstatning, hvis klubben formår at få skibet Casillas ud af bagdøren.

Meldingen er opsigtsvækkende, fordi Iker Casillas er en institution i Real Madrid og ikke mindst spansk fodbold. Casillas har spillet over 500 kampe for hovedstadsklubben og har i en årrække været førstemålmand.

Ved flere lejligheder har Casillas udtalt, at han gerne vil blive i Real Madrid kontrakten ud, men er Onda Ceros oplysninger korrekte, tyder meget altså på, at kræfter i klubben vil af med ham før tid.

Ved flere lejligheder har tilskuerne på Bernabeu buhet af Iker Casillas, der ikke har spillet op til sit bedste i de seneste sæsoner.

David De Gea har derimod haft stor succes - i weekenden blev han valgt til årets hold i Premier League efter en ny forrygende sæson for Manchester United. Og snart kan den 24-årige målmand måske vende tilbage til Madrid.