William Kvist er stadig god, og det var Daniel Wass, der fik ham til at se dårlig ud. Sådan kunne man nemt tolke overskrifterne efter Danmarks pauvre landsholdsindsats mod Frankrig.
Men var det så også, hvad Morten Olsen præcist mente? BT har taget en snak med landstræneren om William Kvists rolle, Daniel Wass' indflydelse, og hvorfor det er Wass, der skal gøre Kvist bedre - og ikke omvendt.
Det virkede efter kampen søndag som om, at der var nogle spillere, du var utilfredse med. Kan du fortælle hvem og hvorfor?
»Nej, det kan jeg ikke. Og det vil jeg heller ikke. Det er tydeligt, at det er svært for de nye spillere at komme ind, når der mangler mere etablerede spillere. Det er altid nemmere at komme ind, når der kun mangler en enkelt brik. Men jeg synes, at Simon Poulsen lavede et godt indhop. Der var også positive ting på andre positioner. Simon Kjær, Kasper Schmeichel, Lars Jacobsen og så William Kvist forsvarsmæssigt,« siger Morten Olsen.
William Kvist er en af de spillere, der har fået kritik for sine præstationer i de to seneste kampe. Hvis vi skal nuancere debatten lidt, hvad er det så for nogle krav og forventninger, du har til din 6'er (defensive midtbanespiller, red.)?
»I vore tider får trænere og spillere en etiket på ryggen, og hvis de laver en ting, som de helst ikke må, er det det, man lægger mærke til.«
Og med William Kvist er det afleveringer tilbage og på tværs af banen?
»Ja. Rommedahl blev de sidste år pestet væk, og da han så spillede de sidste kampe, stod folk op og klappede. Vi har heller ikke så mange spillere at vælge imellem som så mange andre. Vi skal finde den balance mellem at have boldbesiddelse og især også at kunne forsvare, når modstanderen har bolden. Problematikkerne ligger ofte der, hvor vi har bolden, og modstanderen er gode på omstillinger.«
»Folk glemmer nogle gange med landshold, og især med hold som vores, at vi ikke har så mange spillere. De store lande kan bare vælge mellem stærke spillere. Hvis folk er frustrerede over, at vi lige pt. ikke har de spillere, kan jeg godt forstå det. Men det har vi altså ikke, så vi skal klare det på en anden måde. Og det, synes jeg, at folk skal støtte op omkring. Vi må se realistisk på det. Det kan ikke nytte noget, at vi kigger på, hvad vi havde for 30 år siden. Det handler om, hvad vi har nu. Og hvis alle er klar, har vi et hold, der kan spille op mod næsten alle.«
Har William Kvist spillet op til det niveau, du forventer af ham?
»Jeg tror, folk hurtigt glemmer, og det vil jeg ikke klandre folk for, for hvor sker der meget hver dag. Historiebogen er smidt væk, og folk kan ikke huske kampen mod Serbien. Det forlanger jeg heller ikke, at de kan. Det er mit arbejde. Og i den kamp var William Kvist fremragende på bolden. Men folk kan kun huske de dårlige kampe. De kan kun huske de tre afleveringer, der bliver spillet tilbage. De kan ikke huske de fire, der blev spillet frem. Det er synd og skam engang imellem. Spillere skal kunne leve med kritik, men nogle gange er det overdrevet.«
Er det vigtigt for dig, når kritikken bliver størst, at din mur omkring Kvist også bliver større?
»Nej, jeg tror, at jeg er realist over for vores spillere. Både internt og eksternt. Jeg kan huske kampen mod Armenien, hvor vi spillede mod et hold, der stod 30 meter fra mål hele kampen igennem, og hvor William Kvist fik kæmpe kritik. Men havde vi ikke haft William Kvist, havde vi ikke haft samme mulighed for ikke at give dem nogen som helst chancer. Fordi han blandt andet også er der for at være opmærksom på, hvor der kan ske noget, hvis vi taber bolden.«
Er William Kvist en meget vigtig spiller for dig? Og er det netop derfor, det er vigtigt at få den her realisme ind omkring det?
»Han er en balancespiller. Du kvalificerer dig ikke på at forsøge at spille champagnefodbold hver eneste gang. Så er man naiv. Hvis vi skal kvalificere os, skal det være stabilt. Og så skal det være en hel del mere stabilt på bolden, end vi var mod Frankrig.«
»Jeg forstår godt kritik indimellem på det. For det er et drømmescenario at udtage landshold uden ansvar. Det er det, der er herligt ved fodbold. At folk bare kan sidde og sige: "Ved du hvad, Olsen. Gør nu det og så videre". Og engang imellem kan man godt nikke anerkendende til det, men andre gange må vi sige, at det er en dårlig idé, for vi vil gerne vinde.«
Du var efter kampen mod Frankrig meget kritisk omkring Daniel Wass. Det er ikke så tit, vi ser dig være...
»Overhovedet ikke. Jeg er overhovedet ikke kritisk. Det er nogle, der tænker længere, end jeg har tænkt, hvis de siger, at jeg er kritisk. Jeg siger bare, at en spade er en spade, og hvis folk har set fodboldkampen, tror jeg både, at Daniel selv og du og jeg har set, at han ikke ramte en rigtig god dag i hvert fald. Hvis det er kritik, så er det kritik.«
Men det er sjældent, vi hører dig være så konkret på enkelte spilleres præstation. Derfor bliver det mere iøjnefaldende.
»Det kan jeg jo ikke gøre noget ved. Ellers skal jeg så lade være at sige noget til pressemøderne. Hvad du og dine kolleger får ud af det, er en anden historie. Jeg tror både, at Daniel Wass og vi andre havde den følelse, at han ikke ramte den bedste dag. Det kan ske. Sådan er det. Men det er ærgerligt for alle parter. Han gør det jo ikke med vilje.«
Nej, for han havde jo ventet på den her mulighed i lang tid.
»Sådan er det. Men det er landsholdsfodbold og ikke klubfodbold. Der er ikke så mange skud i bøssen. Vi har ikke så mange muligheder for at teste. Vi skal kigge hen mod Serbien-kampen, og der skal vi lave et godt hold, hvis vi ellers har alle til rådighed.«
Du siger jo blandt andet, at Daniel Wass var med til at gøre det hele uroligt og også var med til at gøre William Kvist dårligere?
»Hvis der er nogen, der ikke rigtig finder formen, så kan de i hvert fald ikke gøre dem ved siden af sig eller foran sig bedre. Det må være logik.«
William Kvist har spillet mange landskampe, så er det ikke ham, der skal gøre Daniel Wass bedre?
»Jo, det kan han da temmelig sikkert. Men jeg tror, alle skal være selvkritiske og prøve at kigge på, at man først og fremmest skal ramme et rimeligt niveau. Men jo, selvfølgelig. I første omgang skal man dog kigge sig selv i spejlet og erkende, at man ikke ramte dagen. Det skyldes ikke, at man ikke vil. Alle brænder jo for det. Men desværre skete det jo ikke.«
