Morten Olsen har op mod ti måneder tilbage som dansk landstræner, men fredag aften kan han gå ind til sin sidste betydningsfulde kamp i Parken.
Efter 15 år, 36 kvalifikationskampe og utallige timer på først træbænkene og nu de mere moderne lædersæder på sidelinjen, kan det være sidste gang, landstræneren for alvor får duggede briller på hjemmebanen, når Albanien kommer på besøg til en vigtig EM-kvalifikationskamp.
Men ikke overraskende nedtoner Morten Olsen dét faktum. Sådan er han. Ligeglad med alt det udenom. I hvert fald udadtil.
»Det er måske min sidste betydende kamp. Og derfor tænker jeg heller ikke over det. Det tænker jeg overhovedet ikke på. Det er ikke det, der er vigtigt. Det vigtige er, at du kvalificerer dig,« siger Morten Olsen.
Og han har ret i, at det er ’måske’, for hvis nu Danmark skal ud i playoff-kampe for at komme med til EM i Frankrig om et år, skal han derind igen. Og der er også venskabskampe forude. Men det er ikke det, der tæller. Det er de vigtige kampe. Det er også dem, han selv husker tilbage på.
»Jeg synes heldigvis, der har været mange store oplevelser for mig i Parken. Som spiller eller træner er det altid de afgørende øjeblikke. Det kan også være midt i en kvalifikation. Hvis du kan kvalificere dig som mod Sverige og Portugal inde i Parken – eller i den første mod Island. Hvor tolvtemanden er med, og du har den der berusende følelse over, at der er nogen, der står derude og hjælper, og at vi har vundet sammen. Det vigtigste i topfodbold er ikke træneren – det er spillerne og tilskuerne. Det er dem, vi spiller for,« siger Morten Olsen.
Og så vender han igen tilbage fra at være mennesket Morten Olsen til at være træneren og analytikeren Morten Olsen.
»Det er memory lane, det er oplevelser, det er noget, der var engang. Det vigtigste er det, der kommer. Det er meget mere spændende,« siger landstræneren.
Første kamp i Parken - 11. oktober 2000
1-1 mod Bulgarien
Mål: Ebbe Sand og Dimitar Berbatov
Det var ikke den bedste start for Morten Olsen i sin første kamp på den hjemmebane, han kendte så godt som spiller. ”For satan!” råbte han på bænken og smed bunken med noter i jorden, da Dimitar Berbatov stak foden frem foran Thomas Helveg og prikkede bolden forbi Peter Schmeichel. Morten Olsen brokkede sig efter kampen over et overset straffe, der ikke blev givet Dennis Rommedahl, men klagede også over manglende niveau på holdet.
»Der var klart nok en del spillere hos os, der ikke ramte dagen, og det må man acceptere. Vi brugte ikke Parkens 'billardtæppe' godt nok i 1. halvleg. Vi lossede for meget.«
Første eufori – 6. oktober 2001
6-0 mod Island
Mål: Ebbe Sand (2), Thomas Gravesen (2), Dennis Rommedahl, Jan Michaelsen
Det krævede en sejr i den sidste gruppekamp, hvis Danmark skulle med til VM i Japan og Korea. En uafgjort ville gøre skæbnen afhængig af andre resultater, men et stormløb mod det islandske mål i de første ti minutter skabte flere store chancer. Og efter 12 minutter kom det første mål så. Rommedahl headede en ripost i mål, og så dryppede målene ellers ind med Thomas Gravesens (billedet) to første landskampsmål som de smukkeste. Først et følt lob over målmanden efter selv at have erobret bolden, og så en langskudskanon.
»Der er så få øjeblikke i topfodbold, hvor du kan nyde en succes. Og det vil jeg sgu benytte mig af i et par dage,« sagde Olsen efter kampen.
Skandalekampen – 2. juni 2007
0-3 mod Sverige (Danmark taberdømt)
Mål: Johan Elmander (2), Petter Hansson, Daniel Agger, Jon Dahl Tomasson, Leon Andreasen
De fleste husker nok denne aften. Olsens bande var nede med 0-3 efter bare 26 minutter. Men så vendte det. Først med Aggers scoring efter 34 minutter, så med udskiftningen af Jan Kristiansen for Leon Andreasen. For netop Andreasen udlignede til 3-3 med et kvarter tilbage og skaffede håb. Det holdt lige til to minutter før tid. Christian Poulsen gav Markus Rosenberg en mavepuster, dommer Herbert Fandel fløjtede straffe, og så løb en mand på banen for at overfalde dommeren. Kampen blev fløjtet af og Danmark blev taberdømt. Alt imens Olsen afsonede karantæne på tribunen. Danmark kom ikke med til EM.
»Man må ikke slå. Hvis man gør det, får det alvorlige konsekvenser. Jeg kan love dig, at det ved spillerne godt,« sagde Olsen.
Den fesne festdag – 14. oktober 2009
0-1 mod Ungarn
Mål: Akos Buzsaky
Danmark havde allerede kvalificeret sig til VM i Sydafrika, da 36.966 tilskuere var taget i Parken, der denne aften agerede kummefryser, for at fejre heltene. Men det blev en fest uden champagne, for Morten Olsens hold tabte for første gang i 28 år en VM-kvalifikationskamp i Parken. Det gik ikke landstræneren synderligt på efterfølgende, for som det altid er med Morten Olsen, handler det om at se tingene i et større perspektiv.
»Det var ikke vildskaben, der manglede. I første halvleg var der også god fodbold, og vi skal komme foran. Spillerne har brugt så mange kræfter, og vi kan bare glæde os over, at vi er kvalificerede,« sagde landstræneren til TV 2.
Det store brag – 11. oktober 2011
2-1 mod Portugal
Mål: Michael Krohn-Dehli, Nicklas Bendtner, Cristiano Ronaldo
Den helt store finale. Kampen om at komme med til EM i Polen og Ukraine. Danmark og Portugal havde begge 16 point inden kampen, så vinderen fik billetten. Og Nicklas Bendtner hentede den billet oppe inde foran mål på en af sine nemmeste scoringer. Rommedahl skubbede den på tværs, Bendtner skubbede den videre i mål. Efter kampen og kvalifikationen startede kampagnen for at få Olsen til at forlænge sin kontrakt. Selv var Olsen dog iskold med en lille opfordring.
»Nu glæder vi os over, at vi skal til EM. Resten må DBU tage sig af,« sagde landstræneren efter sejren.
