Danmark skal forsøge at spille sig til en OL-plads, når der inden længe er U21-EM i Tjekkiet. Her møder Jess Thorups drenge Tjekkiet, Serbien og Tyskland, og det er kun de to bedste, der går videre til semifinalerne.

Den danske U21-landstræner udtog mandag sine 23 spillere til kampene i Prag, og her blev der plads til både Jores Okore og Viktor Fischer, mens Lucas Andersen er siet helt fra. Skulle Jores Okore ikke blive klar, kommer Patrick Banggaard fra FC Midtjylland med.

Hvis Danmark når videre fra gruppen, er de sikre på OL-deltagelse. Der vil dog også blive en kamp om en OL-plads mellem de to tre'ere fra grupperne, hvis England går videre til semifinalen. Storbritannien har nemlig frasagt til et OL-hold.

Her er truppen:

Frederik Rønnow, Horsens

Jakob Busk, Sandefjord/FC København

David Jensen, FC Nordsjælland

Jannik Vestergaard, Werder Bremen

Alexander Scholz, Standard Liege

Frederik Sørensen, Hellas Verona

Jores Okore, Aston Villa (Patrick Banggaard, FCM)

Riza Durmisi, Brøndby

Jonas Knudsen, Esbjerg

Christoffer Remmer, FC København

Lasse Vigen, Fulham

Pierre Emile Højbjerg, Augsburg/Bayern München

Andreas Christensen, Chelsea

Christian Nørgaard, Brøndby

Jens Jønsson, AGF

Rasmus Falk, OB

Viktor Fischer, Ajax

Yussuf Poulsen, RB Leipzig

Uffe Bech, FC Nordsjælland

Pione Sisto, FC Midtjylland

Nicolaj Thomsen, AaB

Emil Berggreen, Eintracht Braunschweig

Nicolai Brock-Madsen, Randers