Morten Olsen roste Christian Eriksen og sagde, at englænderne havde fået en oplevelse.

Morten Olsen var mere end tilfreds med unge Christian Eriksen, der spillede en stor kamp.

- Han var dygtig til at finde rummet mellem forsvar og midtbane. Som kampen forløb, blev de mere og mere nervøse for Eriksen. Krohn-Dehli spillede også godt, og de to er typer, der er farlige at spille imod, fordi de er så lette på fødderne.

- Eriksen viste os i dag, at han kan spille på det højeste niveau. Og det var vigtigt at se ham mod de bedste spillere. Han er kun 18 år gammel, og han spiller ikke på det niveau hver gang, men han havde chancer og lagde op til meget.

- Han kan godt få samme rolle mod Norge. Han har løbevilligheden og løbestyrken til at deltage i defensiven, så der er mange gode ting at tage med.