Den mangeårige italienske fodboldtræner Cesare Prandelli vil ikke længere være en del af den verden, der ellers har været hele hans liv.

Derfor har han valgt at sige op hos sin italienske klub Fiorentina.

Årsagen forklarer Cesare Prandelli i et brev, som har vakt stor opsigt og er udsendt via Fiorentina på klubbens hjemmeside.

»De seneste måneder har en mørk sky udviklet sig inden i mig og ændret måden, jeg ser tingene på. Jeg kom her for at give 100 procent, men jeg føler ikke længere, at det er muligt, og derfor har jeg besluttet at træde tilbage for alles bedste,« skriver han og fortsætter:

(REUTERS/Yves Herman)
(REUTERS/Yves Herman) Foto: YVES HERMAN
Vis mere

»Jeg er klar over, at det her kan blive enden på min karriere som træner, men jeg fortryder intet og ønsker heller ikke at gøre det.«

»Den verden, jeg har været en del af hele mit liv, er formentlig ikke den rigtige for mig længere. Jeg kan ikke længere se mig selv i den. Jeg har helt sikkert ændret mig,« slutter Cesare Prandelli.

Italieneren nåede at være landstræner for Italien, Fiorentina, Roma, Parma, tyrkiske Galatasaray og en lang række andre klubber.

Det er uklart, hvad han skal nu.