Barcelonas kant-raket Dani Alves har kontraktudløb til sommer, og har været et emne i nyrige Paris SG. Men den interesse er lagt på is. Brasilianeren kommer ikke til den franske hovedstad. Det forklarer klubejer Nasser Al-Khelaifi til den franske avis L'Equipe.

Paris bekræfter, at have overvejet den hurtige Alves som mulighed, men vil nu i stedet for rette fokus mod at forlænge med Gregory van der Wiel samt købe en ny central forsvarsspiller og lade Marquinhos tage sig af højre backen, fremgår det af den franske avis.

Dermed slutter 31-årige Dani Alves kortvarige flirt med Paris SG, men han får som Barcelona-spiller mulighed for at vise sit værd overfor franskmændene, når de to klubber mødes i kvartfinalerne i Champions League.