Den tidligere Manchester City- og landsholds-spiller Adam Johnson er blevet anholdt for at have sex med en mindreårig.

Anholdelsen skete klokken 9.00 om morgenen mandag, hvor tre politibiler kørte hjem til Adam Johnson og hans kærestes hjem for at afhente den mistænkte spiller.

»En 27-årig mand er blevet anholdt tidligere på dagen, mistænkt for at have haft sex med en kvinde, der er under 16 år,« bekræfter politiet i Durham over for The Sun.

Pigen, som Adam Johnson er anholdt for at have sex med, er ifølge mediet BBC kun 15 år gammel.

Adam Johnson, der har spillet 12 landskampe for England og har over 200 Premier League-kampe på bagen, er blevet suspenderet af Sunderland, så længe politiet efterforsker sagen.