Christian Eriksen kan blive historisk, hvis han får lov at løbe på banen mod Rumænien i tirsdagens testkamp. Det bliver i så fald Eriksens landskamp nummer 50, og det gør ham til den yngste dansker nogensinde til at ramme den milepæl.

Michael Laudrup var den hidtidige indehaver af rekorden som den yngste spiller med 50 landskampe i Danmark, men Michael Laudrup var 24 og 140 dage gammel, da han gik på banen mod Bulgarien i 1988, mens Christian Eriksen vil være 22 år og 278 dage, hvis han spiller mod Rumænien.

Herunder kan du se sammenligningen af Michael Laudrup og Christian Eriksen med udgangspunkt i, hvor de to spillere var i karrieren ved deres landskamp nummer 50.

Er du på mobilen, klik her.