FC Roskilde bekræfter i en pressemeddelelse, at klubben har solgt sin topscorer, Emil Nielsen, til norske Rosenborg.

I sidste sæson i 2. Division Øst scorede Emil Nielsen imponerende 34 mål, og det er ganske sikkert den præstation, som har vakt interessen for FC Roskildes angriber.

Topscoreren i 2. Division Øst skifter til Rosenborg, hvor han bliver holdkammerater med Nicki Bille, Mike Jensen og Tobias Mikkelsen, men skiftet træder først i kraft fra 2015. Herefter har Rosenborg og Emil Nielsen papirer på hinanden fire år frem i tiden.

FC Roskilde vandt overbevisende 2. division Øst sidste sæson og sikrede sig oprykning til 1. division.