Bastian Schweinsteiger er kendt for at erklære sin kærlighed til sin udkårne ved at skrive den pågældende piges navn på sine fodboldstøvler. Denne gang går kærlighedserklæringen ud til den serbiske tennisspiller, Ana Ivanovic.

Den tyske fodboldspiller og den smukke tennisspiller har over en længere periode været sat forbindelse med hinanden, og det blev klart, at der var noget mellem dem, da Schweinsteiger var med Ivanovic i Australien på en træningslejr inden Australian Open gik igang.

På den 30-årige Bayern Münchens spillers nye sko fra Adidas gør han det klart, at den 27-årige tennisspiller ikke bare er en midlertidig flirt.

Det serbiske flag er trykt på skoen sammen med det serbiske ord Dušo, der betyder skat. Ifølge den tyske avis Bild, skulle datoen 5/9/2914 været trykt på den anden sko, hvilket kunne være den dato, hvor de to mødte hinanden. De blev i hvert fald fotograferet sammen to dage efter i New York.

Ved siden af det serbiske flag har Schweinsteiger også tilføjet tallene 31/7, hvilket er de trøjenumre han spiller i på henholdsvis Bayerns hold og det tyske landshold, men det kunne jo også være en dato for en kommende begivenhed.

Det er ikke første gang at Schweinsteiger erklærer sin kærlighed via sine fodboldstøvler. Hans eks-kæreste Sarahs navn var trykt på hans VM-støvler fra Adidas, men det blev streget over, da forholdet gik i stykker.