Et sent 1-3-mål slukkede det sidste håb om et mirakel i returkampen, da FC København hjemme kæmpede med næb og kløer for at hænge på City.

Herunder får du B.T.s karakterer fra kampen.

De to første kasser – dem tager Grabara på en god dag. Men rørene er rustet over vinteren, og derfor fik den polske sprællemand ikke reageret hurtigt nok på afslutninger, som var indenfor rækkevidde. Rustfrit blev det til gengæld i anden halvleg, hvor Grabara storspillede med fire pragtredninger – og derfor forstod vi ham, da han eksploderede i raseri på sine holdkammerater, der alt for sløset lod City komme til 3-1-målet. Den tilgiver han ikke.

FC Københavns bedste spiller! Vi forstår, hvorfor Kasper Hjulmand ser Jelerts vej. Sikke en energi, iver og fysik, der sidder på den vævre back. Blev rykket fra højre og over som venstre wingback, hvor han sprudlede med gode udfordringer, fornemme returløb og gode defensive aktioner.

Gjorde sit for at gøre Pep Guardiolas roser  af Vavros pasninger til skamme. Puha, en skævert, som Vavro var ved at sætte City i gang med. I første halvleg var der problemer med relationen til den nye skotske legekammerat, men da FCK ændrede system var det bundsolidt fra Vavro og co., der i øvrigt pakkede Haaland totalt ned.

Cheers, lad. Han virkede til at have et par Guinness eller to for meget med i lasten, for han så tung ud, når City-spillerne boltrede sig i rummet omkring ham – blandt andet ved 2-1-scoringen. I de defensive dueller viste han til gengæld hjerte som en anden Braveheart, men var også med i et defensivt koks til 1-3. Skidt.

Det var en mareridtsstart på venstrebacken for Diks, der blev kørt rundt og overspillet konstant i starten. Blev kaldt til en kammeratlig snak hos Neestrup, og derfra blev det en anelse bedre for hollænderen. 

Efter i dag er Diogo nok ikke første mand, vi kalder ind, hvis vi skulle i krig. Lod sine kammerater i stikken i defensiven og gjorde sig nærmest kun bemærket med sene tacklinger og en sløj, sløj aflevering, der var lige ved at koste. En pinlig omgang for den ustabile FCKer.

Han var en skygge af sig selv. Den boldsikre midtbanespiller smed om sig med fejlafleveringer, der kastede presset direkte tilbage i hovedet på FCK. Den vil han ærgre sig over.

Fra himmel til helvede. Det gjorde ondt at se Magnus Mattsson knalde en drømmescoring i kassen til 1-1 for blot få minutter senere at tackle bolden ind på De Bruyne, som uforvarende fik lagt op til Citys 2-1-mål. Ikke desto mindre, så lover den scoring rigtig, rigtig godt for FCK.

Han blev reddet af, at afretningen røg i fødderne på Mattsson, som knaldede bolden i kassen. Men man nåede at tænke, hvad f**den den rutinerede nordmand havde gang i, da han skød på kassen efter Edersons blunder. Var ganske stabil, men det er stadig for sjældent, at han virkelig viser Premier League-niveau.

Anføreren pillet ud som den første. Det siger noget om, hvor meget Claesson lykkedes med. Som opspilsstation var det forsvindende lidt, der fungerede for svenskeren, der dog som vanligt kæmpede indædt for sine kammerater. Gik storskuffet fra banen, da han så sit navn på storskærmen som første udskifter.

I FCKs eneste periode med en smule medvind var tuneseren en af dem, der gik forrest med gode udfordringer og initiativrigt spil. Men defensivt snøfter Atju-ri altså. Han snorkboblede blandt andet ved et frispark i første halvleg, så City fik en gigantisk chance.

Det var et indhop, som Cornelius ikke vil være stolt af. Virkede til at have trampoliner på fødderne, når han skulle tæmme bolden, så han bidrog slet ikke til at holde på bolden, som ellers var hans fineste opgave. Samtidig blev han ikke farlig på noget tidspunkt.

Uden for bedømmelse. 

Uden for bedømmelse.

Uden for bedømmelse.

Han må have svært ved at forstå, hvordan han og holdet klarede sig til pause kun nede med et mål. Det var et bange og meget, meget presset FCK-hold, Neestrup kunne følge i kampens indledning, men frem mod pausen blev det mere stabilt, selv om den offensivt indstillede midtbane nemt kunne have kostet meget mere, end den endte med at gøre i første halvleg.

Ændringen til fem mand i bagkæden i anden halvleg længe fik dæmmet ned for de helt store City-chancer, og det skal FCK-bossen have ros for – men han vil græmme sig herfra og til næste Champions League-fase over afslutningen, hvor FCK tillod utallige chancer og et 1-3-mål. Det er slut for FCK, må vi nok sande.