Sikke en aften på den grønne irske ø. I Belfast og Dublin kunne de juble over kæmpestore resultater i EM-kvalifikationen.

Mest kunne de juble i Nordirland. Med en knusende 3-1-sejr over Gruppe Fs uventede bundprop, Grækenland, kvalificerede den lille britiske land sig til EM-slutrunden.

Det er første gang, at holdet er med til en slutrunde siden VM i 1986. Det vil til næste sommer altså være 30 siden sidst, når de løber ind som EM-deltager i Frankrig.

Steven Davis scorede to gange, mens Josh Magennis lavede det tredje nordirske mål. Og så var det helt ligegyldigt, at Christos Aravidis reducerede mod slutningen.

Der var festen allerede godt i gang i Belfast.

Og det var den altså også i Dublin. For her vandt Irland over intet mindre end Tysklands verdensmestre på et mål af Shane Long små 20 minutter før tid.

Med de tre point er Irland i den grad med i kampen om de to direkte EM-pladser. Ikke mindst fordi Skotland formåede at spille 2-2 mod Polen.

Inden sidste spillerunde har Tyskland 19 point, mens Polen og Irland hver har 18 point – og netop de to sidstnævnte skal mødes i Warszawa. Tyskerne møder Georgien på hjemmebane.

Det kan altså i det hele taget blive en stor britisk EM-slutrunde næste år. England er allerede kvalificeret, mens Wales bare mangler et enkelt point.