Nicklas Bendtner er på grund af en skade udeladt af Wolfsburgs trup, der torsdag aften spiller Europa League mod Kuban Krasnodar.

BTs tyske kilder oplyser, at danskeren døjer med en mindre skaden i lysken, der gjorde, at han allerede i tirsdag slog fast, at han ikke ville komme til at spille torsdag aften.

Den danske angriber var heller ikke med i truppen i weekenden, da Wolfsburg mødte Freiburg og vandt 2-1. Her var der dog ikke tale om en skade, men i stedet var han vraget.

- Det er små nuancer, der har tippet vægtskålen til den anden side. Jeg havde følelsen af, at det var Bas' (Wolfsburgs hollandske angriber Bas Dost, red.) tur. Og så var Nicklas nødt til at bide i det sure æble, sagde holdets cheftræner Dieter Hecking ifølge tyske Kicker.

Og hollænderen Bas Dost er altså derfor igen i tyskerne trup torsdag aften, efter Bendtners afbud. I startopstillingen er det klare førstevalg i klubben, Ivica Olic, endnu engang foretrukket.

Wolfsburg møder på søndag Mainz og Kasper Hjulmand, og det er fortsat tvivlsomt om den danske angriber når at blive klar til det opgør.

Kampen mod Krasnodar fløjtes i gang klokken 18.