Nadia Nadim har været udsat for massiv kritik, efter hun har valgt at sige ja til at blive officiel ambassadør for VM i Qatar.
Og nu melder Ståle Solbakken sig i koret af kritikere.
Den norske landstræner, der har en fortid som mangeårig FCK-træner, stiller sig meget uforstående over for Nadims beslutning.
»Det er et gigantisk selvmål. Et kæmpe selvmål. Det er en kvinde, som jeg havde den største respekt for før det her. Det er det samme med Peter Schmeichel, David Beckham og flere andre…,« siger Ståle Solbakken med henvisning til nogle af de øvrige stjerner, som har påtaget sig officielle roller i forbindelse med VM-slutrunden.
»Det mest naive argument, som for eksempel Peter Schmeichel er kommet med, er: 'Det her er bare fodbold'. Nej! Det er naivt og bizart. Akkurat som med Rusland – er det også bare fodbold nu?! Det kan man jo ikke sige.«
Der har været debat om, hvorvidt ambassadørrollen skulle koste Nadia Nadim pladsen på landsholdet. Hvad synes du?
»Det er et godt spørgsmål. Og det skal stilles. Er det så groft et tillidsbrud? Vil dine medspillere spille med dig? Hvor går grænsen for, hvad man kan tillade sig?«
Ja, og nu spørger jeg jo dig. Hvad ville du gøre, hvis en af dine spillere på det norske landshold havde gjort det samme?
»Jeg synes, den er svær. For hun kan jo argumentere for, at grunden til, at hun gør det, er, at hun ønsker, at alle skal samles på banen og forstå hinanden bedre. Men så er det måske en god idé ikke at tage penge for det og arbejde for det på en anden måde end gennem FIFA... Så havde det været meget nemmere at forstå.«
»Jeg ville have haft en meget, meget lang og god snak og stillet spørgsmål i forhold til, hvilke motiver spilleren har for at gøre det.«
Hvad tror du, det betyder for stemningen på landsholdet og i DBU, at Nadim på den måde går imod forbundets og herrelandsholdets linje?
»Jeg tror, det skaber diskussioner og uro. Men det er jo lederne – dem, som er valgte – der må tage kampen. Det er ikke spillerne og trænerne, som skal gå forrest. Først og fremmest er det et lederansvar. Og Jesper Møller (DBUs formand, red.) har det største ansvar i Danmark,« siger Solbakken, som tidligere har langet hårdt ud efter netop DBU-formanden.
Ståle Solbakken har selv høstet meget ros og anerkendelse for sit engagement i debatten omkring Qatar, hvor han løbende har forsøgt at sætte fokus på de horrible forhold, som migrantarbejderne lever under. Et arbejde, som han i april modtog Amnesty-prisen for.
Og Solbakken overvejer i øjeblikket, hvordan han bedst muligt kan gøre opmærksom på de mange problemer i Qatar, når VM spilles i november og december.
»Jeg går og tænker på, om jeg skal rejse ned og kigge. Det er jo ekstremt lærerigt for mig at se de kampe ud fra et fodboldperspektiv. Men støtter jeg så op om det? Skal jeg hellere lade være? Antagelig gør det ingenting fra eller til. Måske skal jeg rejse ned og udtale mig kritisk dernede om tingene. Det er det, jeg tænker over,« siger Solbakken, som håber, at mange vil vise deres utilfredshed, mens VM spilles.
»Jeg håber virkelig, man ser regnbueflag på tribunen. Jeg håber virkelig, at det bliver markeret på forskellige måde i forhold til FIFA og andre, så de finder ud af, at de må tage fodboldbevægelsen alvorligt.«
Men tror du på, at de kommer til at indse det?
»Nej, men hvis vi giver op, så er vi færdige. Så det er ikke et alternativ. Derfor var Lises tale også så god i et historisk perspektiv,« siger han med henvisning til den meget opsigtsvækkende tale, som Lise Klaveness, præsident i det norske fodboldforbund, holdt på en FIFA-kongres i marts.
»Alle kan se, at der er noget rivravruskende galt. Alle kan se, at FIFA er en organisation, som har kæmpe demokratiske udfordringer. De har et historisk dårligt ry, og VM i Qatar topper det hele egentlig bare.«
»Mange har kunnet gøre, som de ville, i lang tid uden at få spørgsmål. Der er ingen tvivl om, at Sepp Blatter købte alle sine stemmer, da han blev valgt i 1998. Det ved alle. Det er derfor, han ikke er her i dag. Men det forsvandt ligesom bare,« siger Ståle Solbakken og fortsætter:
»Og så er der alle de fejl, som er sket, da Rusland og Qatar fik tildelt VM – ja, selv da Tyskland fik det, kom der bagefter klare beviser for, at konvolutter gik den forkerte vej. Vi har jo set den slags hele vejen, og alligevel er de (FIFA, red.) kommet rundt om det. Men det her er første gang, nogen møder modstand og får spørgsmål.«
Er der en grænse for, hvor meget man kan protestere og stille spørgsmål, når man har et job som dit?
»Ja, der er nok en grænse for, hvor mange der gider høre på det…«
Jeg tænkte mere i forhold til en bekymring for eventuelle sanktioner?
»Det tænker jeg ikke over. Jeg tror, at for mange tænker over det. Jeg tror, at for mange tænker på konsekvenser for deres egen rolle. Som eksempelvis Jesper Møller…,« siger Solbakken og sender – endnu – en stikpille i retningen af DBUs formand.
