Umage par? Her er Stokes nye angriber
Manager Mark Hughes har nemlig sikret sig den lille, vævre spanske angriber Bojan Krkic, der skifter fra Barcelona.
- Vi er begejstrede over at have skrevet med så talentfuld og spændende en spiller, der stadig kun er 23 år, siger Stokes administrerende direktør, Tony Scholes, til klubbens hjemmeside og fortsætter:
- En masse andre klubber har udtrykt interesse for ham, men Bojan mener, at det vil gavne hans karriere at tage til Stoke, og vi er ikke i tvivl om, at han bliver en stærk tilføjelse til truppen.
Mark Hughes glæder sig også over, at en spiller med Bojans c.v. er havnet i den vestengelske klub.
- Alle, der kender noget til europæisk fodbold, vil nikke genkendende til ham, og det faktum, at han ser en fremtid sammen med Stoke City er virkeligt spændende, og det er et skulderklap til klubben.
- Han er desperat efter at bevise sit værd i Premier League, og vi er glade for at tilbyde ham en platform, siger Hughes.
Bojan nåede at spille over 120 kampe for Barcelona, og det blev til 26 mål for storklubben. I 2011 blev han lejet ud til italienske AS Roma, og året efter var det Serie A-konkurrenterne fra AC Milan, der fik angriberen ind på en lejekontrakt.
Den forgangne sæson tilbragte Bojan sammen med danskerne i Ajax Amsterdam. Her nåede spanieren at score fem mål i 32 kampe.
Bojan skifter til Stoke på en fireårig aftale.
mest læste
Bekræfter kovending
Stopper ikke
alligevel
Stopper ikke
alligevel
Stopper ikke
alligevel
Sviner dansk gigant
'Uhyrligt
høje priser'
'Uhyrligt
høje priser'
'Uhyrligt
høje priser'
Uhyggelige tal
Snuppet
25 gange
Snuppet
25 gange
Snuppet
25 gange
Problemer i Danmark
Norge går
ind i sagen
Norge går
ind i sagen
Norge går
ind i sagen