Da landstræner Åge Hareide i sidste uge udtog truppen til de kommende VM-kvalifikationskampe, fortalte han, at han havde set sidste års nederlag til Montenegro i Parken 100 gange. Om og om igen har han set det for at forstå, hvorfor Danmark ikke vandt, og hvorfor hans landshold derfor nu er mere presset, end nødvendigt var. Til gengæld har han kun set sejrene over Polen og Armenien to gange.
»Når man bliver ældre, sidder sejrene kortere og kortere tid i kroppen. Til gengæld sidder nederlagene længe. Da man var yngre, sad sejrene meget længe i kroppen, og så viskede man nederlagene bort så hurtigt som muligt. Når jeg har set nederlaget til Montenegro så mange gange, er det ren ærgrelse. Jeg har forsøgt at finde svaret på, hvorfor.....
Åge Hareide har solgt sin båd. Han fik ikke rigtig brugt den, når han var på smutture hjemme i Norge, og der var ingen grund til at hente den til Danmark. Der er for få fisk i Øresund, til at det er rigtigt sjovt at sejle ud, så nu køber han sine fisk hos fiskehandleren. Men den friske luft og stilheden kan han ikke undvære. Efter september-sejrene over Polen og Armenien, vandrede han en tur i fjeldet. Begav sig op i 1.000 meters højde og nød udsigten.
»Jeg bruger altid lidt tid på at få indtrykkene til at synke ind og tager ofte hjem til Norge for at komme lidt væk fra det hele. Det er vigtigt for mig at finde ro for mig selv. Man har så mange mennesker omkring sig, når man er samlet med landsholdet. Man skal være på under hele samlingen i op til ti dage, hvor man skal forholde sig til spillere, stab og presse, og det bliver mange mennesker i løbet af en dag. Det er vigtigt at få hvilet hovedet, for du skal være oplagt til hver samling,« fortæller Åge Hareide.
I dag er han der igen. Tilbage fra fjeldet i spidsen for det danske landshold, der efter kampene mod Montenegro på torsdag og Rumænien på søndag ved, om det til sommer skal til VM i Rusland eller ej. Eller om det i det mindste får lov at spille et par ekstra playoff-kampe for at komme med.
Da han udtog truppen sidste mandag, fortalte han, at han havde set sidste års nederlag til Montenegro i Parken 100 gange. Om og om igen har han set det for at forstå, hvorfor Danmark ikke vandt, og hvorfor hans landshold derfor nu er mere presset, end nødvendigt var. Til gengæld har han kun set sejrene over Polen og Armenien to gange.
»Når man bliver ældre, sidder sejrene kortere og kortere tid i kroppen. Til gengæld sidder nederlagene længe. Da man var yngre, sad sejrene meget længe i kroppen, og så viskede man nederlagene bort så hurtigt som muligt. Når jeg har set nederlaget til Montenegro så mange gange, er det ren ærgrelse. Jeg har forsøgt at finde svaret på, hvorfor vi ikke kunne score, når vi fik så mange chancer. Det er fodboldens forbandelse for en træner: Man kan ikke gøre så meget andet end at forsøge at finde ud af, hvordan man kan forhindre, at det sker igen.«
Artiklen fortsætter under Frank Arnesens snak med Åge Hareide...
Og det gjorde han så. Han fandt en formel, en stil og en stamme. Fire sejre og tre uafgjorte kampe senere (to af dem var træningskampene mod Tyskland og Tjekkiet) er Danmark tilbage i kampen om en plads ved VM, og det seneste år har med Åge Hareides øjne set ud som en lang optur. Lidt lige som vandringen i fjeldet, hvorfra han til sidst kunne nyde udsigten, hvis man sådan virkelig vil se symboler.
»Det har været rigtigt vellykket dét, vi har gjort fra oktober sidste år til oktober i år. Jeg synes, vi er i jævn fremgang hele tiden. Vi tåler mere som hold, vi er stærkere mentalt og vi har fået endnu mere erfaring i den gruppe spillere, vi har,« vurderer Åge Hareide.
Hvad er det særligt, du er tilfreds med?
»Der er mange måder at bryde et hold ned på, og vi har fået flere nøgler nu, end vi havde, da vi startede kvalifikationen. Vi har en større variation mellem at spille ind mellem kæderne, spille langt, spille på de mere fysiske dueller og spille 'andenbold-spil'. Det nemmeste i verden er at organisere et hold defensivt. Det sværeste er at organisere det offensivt til at skabe chancer og score mål,« siger Åge Hareide.
Var spillestilen mod Polen og Armenien udtryk for en specifik taktik i to kampe mod to specifikke modstandere, eller var den et udtryk for, hvor Danmarks landshold spiller nu om dage?
»Det er et udtryk for mange ting. Blandt andet for at vi kan variere mere. Der er to principper, som er vigtige for mig; at have overtal centralt på midtbanen, og at have bredde. Der er to retninger i fodbold; længde og bredde. Spiller du 3-5-2 har du bredde lavere på banen, end i 4-3-3, hvor du har bredde højt på banen. Det ændrer du på ved at tage en angriber af og sætte en forsvarer ind eller omvendt. Vi mestrer også at fastholde bolden, for vi har højest boldbesiddelse af alle hold i gruppen, og vi har haft boldovertaget i samtlige kampe.«
»Vi havde bolden mere end Polen i Warszawa, men der så vi også, at det ikke er nok at have bolden mest (Polen vandt 3-2, red.). Det gælder om at have bolden på den sidste tredjedel af banen. Det er dér, du skal lave målene, og det er dér, du godt må have boldbesiddelse. Jeg vil ind på den sidste tredjedel af banen, og det vil jeg kunne på mange forskellige måder. Senest gik vi luftvejen, men det er ikke sikkert, vi gør det igen, for vi kan også gøre det på andre måder. Det er dér, hvor vi er blevet mere fleksible.«
Ser du de to kommende kampe – fire hvis vi ryger i playoff – som definerende for, om dine første to år er en succes eller fiasko?
»Nej. Jeg arbejder sammen med min stab for, at tingene skal falde positivt ud. Indtil nu er vi tilfredse med udviklingen på holdet, samarbejdet med spillerne og indstillingen. Det føles, som om vi er på rette vej, men en kamp kan have tre udfald, og det er ikke sikkert, at udfaldet er retfærdigt. Vi har momentum i øjeblikket, og jeg tror ikke, vi falder helt sammen i nogle af de kommende kampe, men der er så mange ting, man ikke kan afgøre selv. Skulle vi komme frem til playoff er der nye faktorer, vi ikke kan afgøre – seedning, modstander – og det har man ikke helt kontrol over.«
Vil du godt kunne sige, at du var en succes, selvom Danmark ikke skulle kvalificere sig til VM?
»Nej, ikke bedømt på resultater, men det, som jeg håber på, er, at vi uanset resultaterne af disse kampe har fremgang i vores spil, vores væremåde og måden at fremstå som et landshold på. Jeg tæller kun sejrene. Hvert nederlag er en fiasko for mig. Også personligt. Men jeg vil se et hold udvikle sig og nå frem til noget. Kan vi allerede nu komme frem til en slutrunde, vil det være helt fantastisk, for så kan vi udvikle os meget hurtigere,« siger Åge Hareide.
Næste skridt mod VM tager han og landsholdet, når det i dag mødes på Hotel Clarion i Kastrup for tirsdag at fortsætte til Montenegro.
