Den tidligere FIFA-præsident João Havelange er blevet indlagt på et sygehus i Rio de Janeiro. Det skriver flere brasilianske medier.

Det er kommet frem, at 99-årige Havelange faktisk har været indlagt siden den 17. november. Det er angiveligt vejrtrækningsproblemer, den aldrende brasilianer døjer med. Han var indlagt for det samme for præcis et år siden.

»Hans tilstand er stabil,« oplyser sygehuset, Havelange er indlagt på, i en pressemeddelelse.

Brasilianeren var præsident for FIFA fra 1974 til 1998. Han efterfulgte Sir Stanley Rous og blev selv efterfulgt af schweiziske Joseph Blatter, der i den seneste har været ramt af adskillige korruptionsskandaler. Fra 1963 var João Havelange medlem af den Internationale Olympiske Komité, og han er i øjeblikket det ældste aktive medlem.