Den store fodboldnation Tyskland har nu sat navne på de 30 spillere, der udgør bruttotruppen til sommerens VM i Brasilien. Og truppen byder på to mindre overraskelser.

For det første er Mario Gomez ikke udtaget til truppen. Gomez spiller for ACF Fiorentina i den italienske Serie A. Inden han flyttede til Italien, spillede han i Bayern München, hvor han var med til at vinde både det tyske mesterskab og Champions League.

Truppens andet bud på en overraskelse er Real Madrid-spilleren Sami Khedira, der ikke har spillet fodbold på topplan siden november sidste år, hvor han blev knæskadet i en venskabskamp mod Italien. Han meldte sig klar til søndagens kamp mod Valencia, men kom ikke på banen.

Derudover er der ellers tale om en trup uden de store overraskelser. Som set tidligere er den tyske trup domineret af spillere fra de to mastodonter i tysk fodbold, Bayern München og Borussia Dortmund. Hele 13 af de 30 spillere har deres dagligdag i en af de to klubber.

Samtidig er det en trup, hvor kun syv ikke spiller i den tyske liga.

Her er bruttotruppen:

Målmænd:

Manuel Neuer, FC BayernMünchen

Roman Weidenfeller, Borussia Dortmund

Ron-Robert Zieler, Hannover

Forsvar:

Jérome Boateng, FC Bayern München

Erik Durm, Borussia Dortmund

Kevin Großkreutz, Borussia Dortmund

Benedikt Höwedes, FC Schalke

Mats Hummels, Borussia Dortmund

Marcell Jansen, Hamburger SV

Philipp Lahm, FC Bayern München

Per Mertesacker, FC Arsenal

Shkodran Mustafi, Sampdoria Genua

Marcel Schmelzer, Borussia Dortmund

Midtbane:

Lars Bender, Bayer 04 Leverkusen

Julian Draxler, FC Schalke 04

Matthias Ginter, SC Freiburg

Leon Goretzka, FC Schalke 04

Mario Götze, FC Bayern München

André Hahn, FC Augsburg

Sami Khedira, Real Madrid

Toni Kroos, FC Bayern München

Maximilian Meyer, FC Schalke 04

Thomas Müller, FC Bayern München

Mesut Özil, FC Arsenal

Lukas Podolski, FC Arsenal

Marco Reus, Borussia Dortmund

André Schürrle, FC Chelsea

Bastian Schweinsteiger, FC Bayern München

Angreb:

Miroslav Klose, Lazio Rom

Kevin Volland, Hoffenheim