Det er sjældent nogen skam at tabe til et hold som Bayern München.

Om igen. Det er skammeligt at være tæt på at tabe til det tyske monstermandskab, når man er sammenbragt fodbold-aristokrati fra øverste hylde og igen svigter for øjnene af sine hengivne fans. Og det er pinligt at gøre det, når man spiller hjemme foran et succeshungrende publikum, der må undre sig over at se overbetalte stjerner underpræstere gang på gang i Champions League. Faktisk er det decideret ydmygende, når man er en mand i overtal og alligevel må se det gæstende hold gå til pausen med en dominans på 65 procent i boldbesiddelse.

Baynern München burde have været i den vindende rolle mod et rystende svagt og usikkert City-mandskab, der i glimt kan spille så fodboldenglene synger, men som også kan fejle fælt, når det gælder.

Og City gjorde længe det sidste i det ellers vigtige opgør mod det mægtige mandskab fra München. Men to meget sjældne fejl af henholdsvis Xabi Alonso og Jerome Boateng i slutfasen, forærede holdet med den himmelblå dragt en sejr, de reelt ikke var i nærheden af.

Med Pierre-Emile Højbjerg i startopstillingen gik münchenerne på banen i bevidstheden om, at sejren i Gruppe E allerede var sikret. Det er et rygstød, mange professionelle fodboldspillere kan have svært ved at håndtere. Men selv om man gør brug af en dansk marginalspiller var der ikke overrepræsentation fra B-kæden. Bayern-manager Pep Guardiola havde sørget for højprofilerede navne som Arjen Robben, Robert Lewandowski, Franck Ribéry og Xabi Alonso, og de fik pillet pynten af City i en grad, der må gøre meget ondt på et hold, der indtil tirsdag aften ikke har vundet som regerende mesterhold i Champions League.

Det lignede ellers en førstegangsoplevelse af de store, da Kun Aguero bragte City foran på et korrekt dømt straffespark og samtidig fremprovokerede en udvisning på en storsatsende Mehdi Benatia. Føringsmålet var rene vitaminer for et hjemmehold, der fik kombinationerne til at flyde trods savnet af Yaya Touré.

Chokket over at være både bagud og i undertal fortog sig dog hurtigt hos Højbjerg og kompagni. Den danske midtbanemand blev rykket tilbage i en rolle som afsikrende balancespiller foran et forsvarsformation, der havde fint styr på en City-offensiv uden voldsom gennembrudskraft.

Højbjerg var ikke meget i boldkontakt, men det var mere måden, den unge dansker agerede på, der aftvang respekt. Gestikulerende og konstant tydelig i sin måde at vise sig på for medspillerne, må det have været en bekræftelse for Pep Guardiola at se en fremtidens yngling optræde med en voksen mands autoritet.

Det kunne og burde være blevet til en Bayern-sejr, da en storspillende Xabi Alonso udlignede efter en karakteristisk Joe Hart målmandsblunder og siden kom fortjent foran på Robert Lewandowskis 2-1-træffer.

Det var kontrol og klasse. Germansk grundighed af ypperste kaliber. Lige indtil en tosset slutfase, hvor Alonso med en hovmodig, bagudrettet tværaflevering sendte Aguero afsted i dybden. Og den lille argentiner fik minsandten en gave mere med mindre end en måned til jul, da Boateng fumlede fælt.