Sidste uge tiltrådte Erik Rasmussen med kælenavnet 'TryllErik' som formand for det sportslige udvalg i Vendsyssel FF, og nu kan allerede være på vej mod sine første handler.

I den kommende uge tester klubben to tekniske profiler, der passer direkte ind i den tidligere FCM- og AGF-træners fodboldfilosofi om teknisk og underholdende fodbold.

Den ene er en god gammel kending af dansk fodbold. 29-årige Martin 'Polle' Christensen har en fortid som Superliga-spiller i HB Køge og har senest været på kontrakt hos svenske Helsingborg i Allsvenskan. Derudover har han spillet for klubber som Atvidaberg, Haugesund, Rimini og engelske Charlton.

»Martin har masser af erfaring fra de øverste rækker i Danmark, Sverige og Norge - og har nogle rigtig spændende egenskaber som vi også glæder os til at vurdere den næste uges tid eller mere«, siger Erik Rasmussen i en pressemeddelelse.

Den anden er hollandsk og gør sig ligeledes i offensiven. 21-årige Dario Tanda er fundet i hollandsk fodbold og betegnes som et spændende talent.

»Dario Tanda har et interessant CV med ungdomslandsholdskampe for Holland, mere end 40 kampe i den hollandske Jupiler League samt erfaring fra Æresdivisionen. Daria er en hurtig angribende midtbanespiller med en rigtig god teknik – og som vores sportslige team glæder sig til at vurdere nærmere«, siger  Erik Rasmussen i pressemeddelelsen.

Med to nye spillere på plads er Erik Rasmussen og den øvrige stab altså godt i gang med forme den trup, som i fremtiden også vil blive tilført afrikanske talenter. Erik Rasmussen har skabt et fodboldakademi i afrikanske Sierra Leone og fortalte for nylig til BT, at planen er at hente unge afrikanere til den nordjyske klub. Læs mere om det her.