Efter Manchester United tirsdag aften besejrede Cambridge i en omkamp i FA Cuppen, mener den hollandske manager Louis van Gaal, at hans mandskab må være favoritter til at snuppe FA Cup-titlen.

Med mål fra Juan Mata, Marcos Rojo and James Wilson sikrede de røde djævle sig en overbevisende 3-0 sejr over Cambridge fra den fjerdebedste engelske række. United skal nu møde Preston i ottendedelsfinalen, og hvis han ellers måtte, ville van Gaal spille sine penge på, at hans mandskab vinder trofæet.

»Vi har en reel chance nu! Hvorfor? Fordi vi er den højest rangerede klub tilbage i FA Cuppen, så er vores chancer størst. Derfor vil mange måske spille på os, men jeg må ikke,« sagde han, og inddrog bagefter lidt statistik, der også taler til den rutinerede hollænders fordel:

»Jeg har altid vundet en titel i mit første år - lige meget hvor, jeg har arbejdet. Og chancen for at jeg vinder i FA Cuppen, er større end i Premier League,« mener hollænderen.