»Fra nogle var det begyndt at blive lidt hånligt til sidst.«

FCK-træner Jacob Neestrup satte ovenstående ord på det monumentale pres, som Andreas Cornelius uden tvivl har været under, siden han skiftede tilbage til FC København i sommeren 2022. Her mener Neestrup, at visse personer gik for langt med deres kritik af angriberen.

564 dages måltørke blev det nemlig til, før Andreas Cornelius nettede i Superligaen i 2-0-sejren mod OB søndag aften. Forud for måle,t har Cornelius oplevet noget, som Jacob Neestrup aldrig har oplevet før.

»Jeg ønsker altid det bedste for mine spillere - uanset hvem det er - men det forløb, han har været en del af, er det vildeste, jeg nogensinde har oplevet som træner,« siger Jacob Neestrup til Discovery + efter kampen.

Jacob Neestrup finder det, som Andreas Cornelius har været igennem, for meget voldsomt
Jacob Neestrup finder det, som Andreas Cornelius har været igennem, for meget voldsomt Foto: Adam Vaughan/EPA/Ritzau Scanpix
Vis mere

Jacob Neestrup satte efterfølgende nogle flere ord på det, som Cornelius har været igennem den seneste lange tid, til den skrevne presse efter kampen:

»Det er klart, at det er en speciel aften for Andreas, der de seneste 18 måneder mere eller mindre har været konsekvent skadet. Derfor er det klart, at vi under ham at få scoret i dag.«

Jacob Neestrup er da også godt klar over, at fokusset på Andreas Cornelius altid vil være mere intenst på ham, end det vil være for de fleste andre Superliga-angribere. 

»Med det navn og den status, at han har, er det da klart, at der vil være et stort fokus på ham. Noget af det har været fair - og noget af det har været hårdt. Det er en hård verden, som vi er i allesammen. Det tror jeg også et eller andet sted har ramt ham. Og derfor er jeg da også glad for, at han laver det mål,« siger Jacob Neestrup.

Du kan læse meget mere om FC Københavns sejr og Cornelius' scoring lige HER.