Det kan godt være, at hverken Lionel Messi eller Cristiano Ronaldo havde mandsmod nok til at stemme på hinanden i kampen om Ballon d'Or, men den yngre generation er ikke bange for at vise benovelse over fantastiske fodboldevner. Det fremgår med største tydelighed af en video, der viser mødet mellem Ronaldos søn og Messi.

Cristiano Junior - ja sådan hedder sønnen - får pludseligt øje på Messi og rejser sig for at hilse på ham. Messi klapper drengen på hovedet og spørger: »Har du det godt?«

Men den yngste Cristiano er tydeligvis genert ved at stå ansigt til ansigt med sit store idol. Heldigvis kommer Ronaldo ham til undsætning ved at fortælle Messi, at sønnen taler om ham:

»Han har set videoer af os på nettet og taler om dig.«

Messi følger op med at fortælle drengen, at han ikke behøver være genert.

Se selv mødet mellem Cristiano Junior og verdensstjernen Messi her.