Den engelske Premier League-klub Arsenal har i sine sidste to kampe fået tre røde kort, og det er træner Arsène Wenger bestemt ikke tilfreds med. Han råder sine temperamentsfulde spillere til at blive på banen i alle 90 minutter fremover.

Den franske angriber Olivier Giroud blev vist ud i kampen mod Dinamo Zagreb i sidste uge og både den brasilianske forsvarsspiller Gabriel og spanieren Santi Cazorla kunne ikke styre deres vrede og så rødt i kampen mod Chelsea i søndags.

»Det er rigtigt, at vi har spillet anden halvleg med kun 10 mand i de seneste to kampe og jeg håber, at vi kan spille 11 mod 11 i næste kamp,« siger Wenger, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Læs også:

Onsdag aften møder Arsenal lokalrivalerne Tottenham i Liga Cup, hvor Arséne Wengers normalt lader de unge spillere få noget erfaring i de kampe.

Men da Arsenal er inde i en dårlige periode, vil midtbanespilleren Aaron Ramsey gerne ofre sin hviledag for holdet.

»At tabe to kampe i træk er ikke godt for en klub som Arsenal. Det kan vi forhåbentlig rette op på onsdag. Det bliver en intens kamp, og forhåbentlig laver vi flere mål end de andre,« understreger Aaron Ramsey til AFP.