Wolfsburg kæmper en brav kamp for at holde sig inde i guldkampen med Bayern München, og det kan holdet ikke mindst takke angriberen Bas Dost for.

Hollænderen, der holder Nicklas Bendtner fast placeret på bænken, har i de seneste uger skabt rædsel hos modstandernes forsvarsspillere, og søndag lynede han to gange mod Jannik Vestergaard og Werder Bremen, der tabte en målrig kamp med 3-5.

Kampen eksploderede fra start, og da der kun var spillet en halv time, førte Werder Bremen med 3-2. Men så meldte Bas Dost sig på banen og scorede to gange, inden Daniel Caligiuri lukkede kampen.

Bas Dost bragte sig med de to scoringer op på 12 mål i syv kampe, og det er svært at se Nicklas Bendtner få meget mere end de fem minutter, det blev til mod søndag Werder Bremen.

Nederlaget var Werder Bremens første i foråret, mens Wolfsburg er på andenpladsen med otte point op til Bayern München.