____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Hvis du har en klapvogn til dit barn eller barnebarn fra fabrikanten Peg Perego, så er det en god ide at tjekke hvilken model, det er. For firmaet tilbagetrækker frivilligt 223.000 klapvogne i modellerne Pliko P3 og Venezia, fordi der er fare for, at børnene kan sidde fast og blive kvalt.

Det er især spædbørn, der er yngre end 12 måneder, der er i fare, skriver det amerikanske forbrugerråd, CPSC og Peg Perego i en meddelelse.

Der er fare for, at barnet kan glide gennem åbningen mellem sæde og kopholderen, og så kan barnets hoved sidde fast. Hvis det sker, kan barnet blive kvalt.

Der er indtil videre sket to ulykker med klapvognene. I 2004 døde en seks måneder gammel dreng i USA, da han blev kvalt, mens en syv måneder gammel pige døde i 2006 ved en lignende ulykke.

Man skal dog kun være opmærksom, hvis man har en klapvogn, der er produceret mellem januar 2004 og september 2007.

For at tjekke, om du har en barnevogn, der er blevet tilbagekaldt, skal du tjekke om din klapvogn har et af følgende modelnumre:

IPFR28US34xxxxxxxx; IPFT28NA63; IPFT28NA64; IPP328MU10; IPP328MU09; IPP328US09; IPP328US10; IPP329US10; IPPA28US32; IPPA28US33; IPPA28US34; IPPD28NA34; IPPF28NA32; IPPF28NA57; IPPF28NA65; IPPF28NA66; IPPF28NA67; IPPF28NA68; IPPO28US32; IPPO28US34; IPPO28US62; IPPO28US69; IPPO28US70; IPPO28US71; IPVA13MU09; IPVA13MU10; IPVA13US09; IPVA13US10; IPVA13US32; IPVA13US34; IPVC13NA32; IPVC13NA34

Du finder nummeret bag på Pliko P3'ens sæde og på Venezia-modellens fodstøtte.

Peg Perego meddeler, at det kun klapvogne med én kopholder, der skal tilbagekaldes, så hvis din klapvogn har to kopholdere er der ingen fare.

Opdateret 26. juli 2012: Bt.dk har fjernet link til den danske importør af klapvogne af mærket Peg Perego. De omtalte klapvogne har aldrig været til salg i Europa eller Danmark. Læs hele rettelsen her: