10 måneder efter sin næsten mistede livet i en testulykke er Marussias tidligere testkører Maria de Villota tilbage i formel 1-depotet. Den 33-årige spanier, der kolliderede med en transporter under en test i engelske Duxford sidste sommer, er på plads i paddocken op til weekendens grandprix på Circuit de Catalunya udenfor Barcelona. ”Det er en underlig følelse,” siger Maria. ”På den ene side er det spændende at være tilbage, men samtidig er der også en følelse af sorg. Jeg har jo drømt om at køre formel 1 hele mit liv.” Ved ulykken mistede Maria sit højre øje, så et comeback som kører er udelukket. ”Men jeg vil prøve at finde en anden rolle i formel 1,” siger hun.