____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Canadas formel 1 Grand Prix fik natten til mandag en tragisk efterspil da en af banens officials døde på Sacre-Coeur hospitalet i Montreal.

Efter løbet var officialen, der af hensyn til de efterladte i nat endnu ikke var identificeret med navn, i gang med at flytte en af de biler der var udgået. Esteban Gutierrez´ Sauber-Ferrari var hejst op af en kranbil da den uheldige official tabte sin walkietalkie. Da han bukkede sig for at samle den op snublede han og blev kørt over af kranbilen.

Han blev omgående fløjet til hospitalet med banens redningshelikopter, hvor han liv ikke stod til at redde, og klokken 18.02 blev han erklæret død.

Det var den første dødsulykke i formel 1 siden en official blev ramt af et hjul under Australiens Grand Prix 2001.Det canadiske Grand Prix på Circuit Gilles Villeneuve udenfor Montreal blev vundet af Sebastian Vettel (Red Bull-Renault). Tyskeren var i særklasse, og kom i mål 14,4 sekunder foran Fernando Alonso (Ferrari) med yderligere halvanden sekund ned til Lewis Hamilton (Mercedes).

Med sejren udbyggede Vettel sit forspring i VM. Han er sluttet i top-fire i allede syv løb der indtil nu er kørt i VM 2013, og har nu 36 point ned til Fernando Alonso på andenpladsen.