Forøget budget skal bruges på udvikling

Selvom teamejerne er i økonomisk modvind hjemme i Indien ser Force India ud til at få større budgetter i 2013. Teamchef Vijay Mallya siger således i optakten til årets VM-finale i Brasilien på søndag: “Vi havde bestyrelsesmøde efter løbet i Abu Dhabi, og her blerv det besluttet at der skal investeres yderligere 50 millioner Pund (cirka 500 millioner kroner, red.) i teamet.” De ekstra penge vil primært blive brugt på at give designafdelingen i hovedkvarteret i Silverstone bedre faciliteter.