Før weekendens Grand Prix: Magnussen mindes legendarisk løb i Ungarn
Det skete nogle måneder før, at den danske racerkører skrev under på sin første Formel 1-kontrakt med McLaren. Og før, at han blev genstand for Felipe Massas vrede på grund af deres sammenstød i den seneste weekend i Tysklands Grand Prix.
Den episode tager Kevin Magnussen i øvrigt ikke stilling til i den pressemedelelse, som McLaren sendte ud tirsdag. Her fortæller den 21-årige dansker i stedet om hans forventninger til det næste løb, der køres i Ungarn nu på søndag.
Mindet om Hungaroring kan man dog ikke klandre Kevin Magnussen for at hive frem fra hukommelsen. Her leverede han nemlig en præstation, som gav genlyd i motorsportsverdenen sidste år i Formel Renault 3.5-klassen.
Kevin Magnussen vandt ikke, men han formåede trods en dårlig startposition og slemt uvejr at køre sig helt frem til andenpladsen i løbet.
- Jeg kørte der sidste år i World Series by Renault 3.5, og selv om jeg ikke vandt de to løb den weekend, nød jeg virkelig især det første af dem, fortæller Kevin Magnussen og fortsætter:
- Kvalifikationen blev ødelagt for mange af os kørere på grund af styrtregn, og jeg sluttede på 16. pladsen på startgridden. Derfra fik jeg samlet det hele rigtig godt op i løbet, som også var ekstremt vådt, og jeg overhalede mange biler i takt med, at jeg arbejdede mig op på andenpladsen til slut. Det var stort, siger han.
Kevin Magnussen kæmpede på dette tidspunkt af sæsonen stadig med belgieren Stoffel Vandoorne om sejren i mesterskabet, og en dårlig placering i Ungarn ville derfor skade hans chancer betydeligt.
Derfor kastede Kevin Magnussen sig ud i en halsbrækkende kamp i løbet, hvor han smed alle hæmninger og styrede sin Dams-racer ind og ud mellem de mere tøvende konkurrenter, som af respekt for det våde underlag plantede foden på speederen med langt større forsigtighed end danskeren.
Kevin Magnussens kamera indefra bilen viste dengang, at han nærmest var blændet af regn og spray fra de forankørende biler. Alligevel lykkedes det ham i det relativt korte løb at gå fra 16. pladsen til 2. pladsen lige efter Felix Da Costa, som vandt.
Men det var ikke portugiseren, folk talte om efterfølgende. De talte om Kevin Magnussen, som derfra nærmest ikke så sig tilbage i mesterskabet.
I år har Kevin Magnussen fået sit at se til i Formel 1, hvor hans McLaren har haltet efter konkurrenterne. Men på det seneste har teamet set hurtigere ud. Det momentum håber den unge dansker at udnytte.
- Jeg synes, vi på det seneste har vist, at vores bil præsterer lidt bedre på baner med en kombination af langsomme og mellemhurtige sving. Så jeg tror, at den weekend forhåbentlig vil give os muligheden for at score nogle brugbare point til mesterskabet, siger Kevin Magnussen.
mest læste
weekendavisen
Kan afgøre
valget
Kan afgøre
valget
Kan afgøre
valget
Efterlod små børn
'Langt fra
første gang'
'Langt fra
første gang'
'Langt fra
første gang'
Uhyggelige planer
Han var
målet
Han var
målet
Han var
målet
Drastiske ændringer
Vil ramme
kunderne
Vil ramme
kunderne
Vil ramme
kunderne
Alvorlig arbejdsulykke
Benet er
amputeret
Benet er
amputeret
Benet er
amputeret