Renault har præsenteret den første motor til det nye 2014-reglement. ‘Energy F1’ er det officielle navn for den nye 1,6-liters turbo-V6´er, der maksimalt må rotere med 15.000 o/m. Den nye generation af turbomotorer ventes at yde omkring 750 hk - altså tæt på effekten af de nuværende 2,4-liters suge-V8´ere. Red Bull, Toro Rosso (der skifter fra Ferrari) og Caterham har allerede bekræftet at de vil køre med en nye motor vil i den kommende sæson. Lotus ventes også at køre med Renault-power i 2014 men den sidste af den franske fabriks nuværende teams, Williams, skifter til Mercedes.