Ferraris første formel 1-vinder er død. Jose Froilan Gonzalez (ARG), der blev 90 år, vandt Ferraris første grandprix-sejr på Silverstone i England i 1951, hvor han også blev nummer tre i VM. I 1954 vandt Gonzalez igen det britiske grandprix og samme år triumferede han også i 24-timers løbet i Le Mans; begge gange for Ferrari. Gonzalez fortsatte med at deltage sporadisk i formel 1 from til 1960. “Han spillede en stor rolle i vores historie - med hans død har vi mistet en sand ven,” udtaler Ferrari-præsident Luca di Montezemolo i anledning af argentinerens død.