Kevin Magnussen ved endnu ikke, om han er en del af kørerteamet hos McLaren, når næste sæson skal i gang i Formel 1.

Denne sæson er endnu ikke overstået, og McLaren venter med at melde ud om teamets sammensætning, men tidligere har teamchef Eric Bouiller fortalt BT, at Magnussen højst sandsynligt bliver hos McLaren.

En ny regel kan da også betyde en endnu sikrere fremtid for Kevin Magnussen inden for motorsportens fineste genre. Formel 1-boss Bernie Ecclestone ser nemlig meget gerne, at man allerede fra næste år indfører

- Det har altid ligget i kortene, at hvis vi mister op til tre teams, så vil de andre teams køre med tre biler. Jeg mener, at vi bør gøre det uanset. Jeg vil hellere se Ferrari med tre biler - eller andre top-teams med tre biler - end at have team, der ikke kan følge med, siger Ecclestone ifølge Autosport.com.

I år har Kevin Magnussen været i direkte konkurrence med team-kammerat Jenson Button, og tidligere har der været rygter om, at Fernando Alonso skulle være på vej til McLaren. Det afviste han dog selv.

Magnussen kører i disse dage kvalifikation til weekendens Grand Prix i Singapore, og i fredagens anden kvalifikation kørte Magnussen i sjettebedste tid. En plads foran Jenson Button.